MUS-Samtaler

Nu ku man være morsom og sige at alle samtaler i Soiya er en slags Mus-samtaler J

Tanken om medarbejder-samtaler under fire øjne  har længe været på programmet for dette besøg i Soiya. Til møder med hele gruppen, er der mange som bare sidder og kikker og desuden har det før virket positivt at snakke med eventuelt utilfredse elementer på tomandshånd. Så målet med samtalerne var at give alle en mulighed for at give deres besyv med under 6 øjne (tolken skulle jo også med).

Renu og hendes datter

Renu i sit hus af mudder og mursten, der var ikke råd til cement.

Samtalerne var en utrolig positiv oplevelse. En af kvinderne havde fx. haft et meget uregelmæssigt fremmøde og målet med hendes samtale var derfor at finde ud af, hvorfor (hun er i parentes bemærket rigtig dygtig, så vi ville gerne have hende med ombord). Flere af de øvrige havde sagt, at det var kvindens mand, som var problemet, men ifølge hende selv, var det fordi hun skulle betale af på en gæld på 45 kg ris, som hendes nu afdøde svigerfar havde fået uden at betale. Afbetalingen bestod i 1o dages arbejde for ris-butikken.

Vi blev enige om, at hun kunne få et lån på 1500 rupees hos os (130 kr) og betale af over tre måneder, så hun kunne få ro til sit arbejde. ”Kan det blive mellem os?” spurgte hun. Damerne i Soiya er altid meget bange for at vække deres medsøstres mishag og vi har jo heller ingen interesse i at sladre, så det blev vi enige om.

En anden kvinde har netop mistet sin mand og sad nu til sin samtale og opregnede alle dem hun skyldte penge (hele landsbyen og lidt mer til) for medicin. Hendes ønske var, at få sin datter ansat hos os. Da dette helt klart vil kunne bringe hendes økonomi i bedring indvilligede jeg i give datteren en måneds oplæring og så se, om vi kan bruge hende i vores brodergruppe. Denne er nemlig blevet kraftigt decimeret, da flere af damerne herfra er overgået til at sy stolepuden Chokati.

Det sidste gjorde flere af de andre damer meget vrede. ”hun bor her ikke” og ”hvorfor har hun (moren) ikke spurgt os?” sagde de. Pooja fortalte dem temmelig direkte at det ikke var deres bord og vi blev bagefter enige om, at hvis pigen stadig er i landsbyen om en måned, så er hun fastboende.

Maya og Soba

Maya, der underviser i broderi sammen med Soba, den pige som er under oplæring

Vores dygtige unge underviser Aaratis mor Sabitri brugte sin samtale på at fortælle, at datteren gerne vil have orlov og gå på skrædderkursus i tre måneder. Jeg har brugt en del krudt på at køre Aarati i stilling som stofansvarlig og underviser af de øvrige, så det var ikke lige de bedste nyheder, omvendt er det jo dejligt at hun bliver endnu bedre… Så ved Aaratis egen MUS samtale, fik vi snakket mere om tingene. Aarati blev rost til skyerne og da det viste sig at det sted hun gerne vil have undervisning, er hos en af Menukas venner (som vi selv har brugt til en træningsperiode), så tilbød jeg hende at betale kurset (3 mdr. for 110 kr), mod at hun sørger for det bliver om eftermiddagen.  Det viste sig også, at Aarati faktisk har næsten 6. klasse og i sin tid var glad for skolen. Hun stoppede, fordi hun var syg i 3 mdr. i 6 klasse og derfor ikke ku følge med… Hm overvejer meget om hun er en af dem man skal satse på i fremtiden ift. at stå for mere af systuens drift. I dag er Menuka uundværlig og det er jo et eller andet sted alt alt for skrøbeligt.

Samtidig har det hele tiden været vores ønske at gøre systue-damerne selvstændige, det har bare vist sig at være et projekt som tager en del længere tid end først antagetJ

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s