Så er endnu et dejligt besøg i Soiya til ende og resultatet kommer ind her på bloggen i løbet af ugen – husk også lige at sætte kryds i kalenderen torsdag/fredag – her har Musahar lagersalg på Lauravej 3, kld. i Valby fra kl. 15 – 19!
Samosa og grise
Denne gang startede besøget i Soiya med snacks. Damerne havde købt små søde nepalesiske sukkerkugler (som taget ud af en pakistansk sweet shop på Vesterbro) og vi kom med Samosa og sodavand. Jeg havde bedt Menuka bestille og af en eller anden grund gør den slags hende nervøs, så hun ringede nok 5 gange for at konfirmere bestilling af 90 samosa (en ordre der i parentes bemærket kostede os 50 kr!).
Så først var der tikka, mala (rød farve til panden og blomsterkranse) og sweets, så møde om alt det praktiske, så samosa og hyggesnak. Sidst nævnte bestod blandt andet i at undertegnede fik spurgt hvorfor i alverden damerne køber grise for deres sparepenge! Grise spiser meget og giver ikke mælk, hvorimod fx geder glad nipser alle mulige planter (hos naboen) og giver mælk og kid, så det har jeg længe haft lyst til at opklare.
Først var svaret at geder er billigere. Men da det kun er 1000 rupees forskel (75 kr) lød det lidt mystisk….senere var der en som fortalte at to af de geder hun har haft er døde, så forklaringen er nok nærmere, at geder lettere bliver syge. Shantis gris (omtalt tidligere her på bloggen), er nu godt nok også død. Men den fik de alligevel mad ud af og vidst også solgt noget af kødet, så lidt mere profitabelt end død ged uden kid og mælk….
Kul på
En af de første glædelige oplevelser efter ankomsten var det nye kulstrygejern. Vi har i den senere tid haft store problemer med strømsvigt. Faktisk mente damerne i en periode de hellere måtte sidde og vente på strømmen og kom den først henad eftermiddag, så var det vidst forsent at starte….min første reaktion var at overveje mulighederne for at sætte solceller op, men Pooja foreslog et kul-strygejern og nu er det anskaffet og fungerer fantastisk. Damerne medbringer selv kul hjemmefra deres egne ildsteder til at varme det med!
Kulstrygejernet fungerer fantastisk og alle var enige om, at det ikke giver pletter.
Orden, struktur og ansvar
Kodeordene for besøget denne gang var mere orden, effektive arbejdsrutiner og faste ansvarlige for de mest centrale opgaver. Først blev de ansvarlige for de forskellige grupper indkaldt og vi spugte efter nogle stofprøver som uldgruppen har syet. Dette spørgsmål satte alle 5 kvinder i gang med at kikke i samtlige kasser i henved 15 minutter. Så da jeg bagefter foreslog mere orden med reference til deres adfær, så var de helt med. Da jeg samtidig fandt 4 forskellige farver bomuld i kassen til farve nr. 3, gik også budskabet om 1 fast ansvarlig for at lægges stof på plads rent ind.
Møde med de ansvarlige for de fem grupper
Vi blev enige om, at plastiklommer på alle vores metalkasser, hvor man kan sætte billeder af den ting som er i, ville forhindre at alle skal bruge tid på at lede. Asha og Aarati blev udnævnt til stofansvarlige og er nu de eneste som må putte stof i kasser og tage det op igen. Asha er desuden blevet selvbestaltet symaskine-reperatør, noget hun absolut ikke lægger skjul på vigtigheden af… Aarati som bare er 17 år imponerede mig dybt ved selv at have opfundet en masse træningsopgaver for vores uld-gruppe, hvor krøllet stof og 3. sorteringspuder anvendes igen.
Musahar 
Great..I always follow ur blog. It’s inspiring