Telefon-nedbrud og sidemandsoplæring

De sidste 2 uger har der været sort skærm i Nepal, i bogstaveligste forstand.

For to uger siden brød begge de to smart phones Menuka bruger, når hun skriver til os nemlig sammen, samtidig!

Det betød jo dels at vi ikke kunne ringe sammen, dels at der hverken kom mails eller billeder. Heldigvis havde vi netop aftalt et 2 ugers forløb, hvor damerne underviser hinanden ud fra tanken om at alle er gode til noget, men kan blive klogere på andre områder af produktionsprocessen.

Det har de så gjort ved at lave patchwork tæpper af rester fra lokale skrædderier mixet med lokal bomuld. Det første har vist sig at være alt for dyrt. Resterne er for små og skrædderiernes priser latterligt høje. Men herudover kunne Menuka melde, at alle damer nu kan alt, og det er jo skønt. Hvad der er lige så skønt er, at de iflg. Menuka har arbejdet supergodt sammen og at deres gamle hang til indbyrdes ævl og kævl er helt borte 🙂

Menuka synes det har været hårdt ikke at kunne spørge om det ene og det andet. Men det nok også sundt nok en gang imellem:)

Telefonerne er fortsat i uorden, bliver nok aldrig til telefoner igen. Så nu har en god ven, der laver socialt arbejde i Nepal, lovet at lege kurer og bringe en anden telefon til Kathmandu (havde heldigvis en ekstra, som jeg selv plejer at bruge i Nepal), hvor en af Menukas mange bekendte så må fragte den videre til Soiya.

Herhjemme gør vi klar til kundebesøg i det midtjydske. Der har været overvældende positive tilbagemeldinger på KVs forespørgsler, så vi kan faktisk ikke nå alle dem vi gerne ville 🙂 Men så kan successen jo gentages! Man kan komme mange gange rundt i Danmark for de penge vi har sparret ved at droppe Formland messen her i foråret.

 

How to place a ‘battm rite’

Så er vi i gang igen! Her i Danmark med udsalg i vores shop og snart også med udsendelse af billeder til vores forhandlere – samt planlægning af en tour-de-Danmark, som skal erstatte forårets Formland-messe.

Som en ny udfordring til os selv, har vi i Nepal kastet os ud i en skøn patchworkpude af økologisk bomuld quiltet med matchende broderigarn. Men hvor Pooja jo ellers har været udkaldt fra Kathmandu til at undervise samples har været sendt fra DK også videre, har vi valgt, at Menuka og damerne selv kan finde ud af det, uden Poojas konsulent-assistance og kun med tegninger scannet og sendt pr. mail.

Det har absolut været interessant – og faktisk ikke sværere end frygtet. Efter at have fulgt op på tegningerne med en længere telefonsamtale, kom der en masse billeder af puden på vej mod at blive pude, sendt fra Menuka. Helt tydeligt at Menuka også er ved at udvikle sig som proces-fotograf – der var sømme og der var mønster, for- og bag….

Første tekst var også rimelig let at forstå for det øvede øje/øre: ” After finish embody” + et billede af quiltningen – jeg sendte ’embody/embroidery’ billedet videre til KV, der pænt skrev til Menuka at den ’embody’ var tip top – altså: Ingen problemer med broderi/quiltning.

Næste mail var straks værre:

”The white thing is battm to keeping this stal is rite or not i use to put two stal you can look and which is rite mal me”…

(?)

Efter at have nærstuderet de følgende billeder og læst teksten for mig selv med Menukas accent, nåede jeg frem til ”The white thing is buttons, is this the right place or not? I have tried to put them in two places, please have a look and mail me which one is right” (man føler sig ret dygtig, når man har løst gåden…he he)

Andre gange, skal det lige siges, er Menukas engelsk relativt let at forstå ☺

Herudover, går det godt i Soiya. Menuka fortalte fx at alle uld-damerne efterhånden er i stand til at brodere: ”De gør det så pænt, når jeg er der, men jeg tror hellere, de vil arbejde med ulden”, sagde Menuka. Godt at vide, for der skal jo ikke uld i kaffehætter, babytæpper, unika-tshirts eller i patchwork-puder…

Indre skønhed eller bitter nød?
Phoolmati, der mistede sin mand for nogen tid siden og herefter tilsyneladende har hygget sig fantastisk med sin søster Renu og hendes familie har fundet sig en ny mand. ”Altså er det bare mig eller er det ikke lidt vildt??” spørger jeg Menuka, Phoolmatis afdøde mand, var ægtemand nr. 2 og nr. 1 er eftersigende blevet vanvittig af sorg efter Phoolmati har forladt ham og nu er der så en 3. mand inde i billedet…, nu er skønhedsidealer jo forskellige og indre skønhed er da absolut en væsentlig faktor, men Phoolmati (også kaldet Woolmati) er altså ikke særlig pæn…., så undertegnede ku ikke lade være med at undre sig en anelse over hendes succes hos det modsatte køn. ”Hvis hun havde råd til at være alene, så tror jeg hellere hun ville det”, var Menukas praktiske kommentar og den gjorde ondt: Syerskerne har et fast deltidsjob og det er et fantastisk supplement til deres mands indkomst. Det betyder, at der er mad nok og at de kan deltage i større projekter som fx et nyt tag og kan købe skolesager til ungerne – altså: Det er grundlæggende et skridt ud af den værste fattigdom og samtidig et løft mod større selvstændighed, men som enlig mor er det svært at klare sig som deltidsbeskæftiget….

Forhåbentlig bliver 2012 året, hvor vi kan sætte gang i endnu flere puder, t-shirts og andet spændende, så syerskerne i Soiya kan få det fuldtidsjob de ønsker sig allermest.