Er der elefanter i Danmark?

Og hvad med tigere? Vi er ude og gaa aftentur langs markerne efter den foerste dags pudekursus og det er Menuka vores kommunikatoer der spoerger. Det der Danmark er mildt sagt en anden planet.

Vi har faaet os selv og stoffet til landsbyen og alle damerne har i dag klippet og syet. Nogle er rigtig gode andre rigtig dårlige,  og alle er glade. De har alle syet sig en “maxi” paa det sykursus som de lige har vaeret paa – en slags stor natkjole og ogsaa en kurta og bukser. Det er ret sjovt i øvrigt at se, hvor anderledes de denne gang håndtere vores puder – alle kikker og vender og drejer meget mere professionelt end før.

“I begyndelsen taenkte jeg mest, at nu kan jeg sy mit eget toej, saa skal jeg ikke betale en skraedder. Men jeg vil ogsaa meget gerne sy puder”, siger Bishnu Kumal, som er en af de mest aabenmundede da vi spoerger. Lille Sita, som jeg plejer at overnatte hos smiler over hele hovedet og siger “jeg er rigtig glad for at vi har laert at sy. Naar vi ku laere det saa kan vi ogsaa sy puder”.

De er faktisk ogsaa gode til at evaluere sig selv “jeg er ikke saa god til atklippe” er der flere der siger.

Hvad de kan og ikke kan er i oevrigt helt tydeligt. Der er milvid forskel: Nogle kan klippe den flotteste cirkel andre kan kunlavet noget hakket flosset noget og det samme gaelder broderisting. Sjovt nok er Sabitri, kurvemageren ogsaa den bedste til at brodere og hendes datter er ogsaa rigtig go.

Faar virkelig en til at oenske at der var mere praktisk undervisning klasserne her. Datteren brugte 10 aar paa at bestaa 5. klasse…

I dag skal de laere resten af broderistingene til puder og jeg  er i Butwal, naermeste storby, og har sendt den gamle sylaeerer og Sita ud og faa slebet sakse og koebt mere brodergarn.

Vi tager en dag ad gangen, men det ser fint ud 🙂

Poster lige et par billeder af vores teltrejsning. Som ikke var særlig populær i starten, alle synes det var helt helt forfærdeligt at vi skal skulle sove UDE:

Først så damerne lidt skeptisk til mens vi baksede

Meen så blev de alligevel for nysgerrige...

Og til sidst var de helt med 🙂

Hvad er en god tolk?

Nu er der kun en uge til jeg kan skrive andet end “Menuka skriver at det går godt” her på bloggen. Så har vi nemlig selv fået syn for sagen. I første omgang er det spændende at se om DeepChand, vores stofmand har styr på farverne, brodergarnet og polyesthertråden og så ellers ned til Soiya!

Søde Menuka har netop skrevet at vi jo selvfølgelig skal bo i hendes hus – det er faktisk ikke engang et spørgsmål. Menukas hus er nok en nummer bedre en lokale hoteller, men ellers er det helt vildt beskidt. Ikke på den fattige måde, for familien er forholdsmæssigt rig, men på den der “her bliver aldrig skrubbet og skurret eller vasket tæpper” måde og derfor er der så også mange insekter…
“Jeg bor der ikke!!” siger Karen Vibeke med vilde øjne, når vi snakker om det.
Nå, men heldigvis har vi lånt et telt. Jeg er spændt på at se hvad landsbyboerne siger til sådan et 🙂
Ellers går tiden med at finde en tolk. Suku, som var så perfekt sidste gang skal til eksamen…øv. Nå men efter at jeg i flere uger har forsøgt at få diverse bekendte til at finde en egnet pige med rimelige engelskkundskaber, gode sociale egenskaber og fabelagtig indføling er der endelig begyndt at komme bid.
Jeg interviewede den første i går over Skype, men havde ikke nogen særlig god fornemmelse af hende…det er svært at sige, hvad det er. Men noget med at være ligefrem og god til at lytte – rimelig svært at finde ud af med en dårlig telefonforbindelse…
Nå, men nu har mine nepalesiske venner fundet en eller to mere, så er det jo bare med at krydse fingre…
Herhjemme har vi sendt materialer ud og fået de første ordrer – dejligt at tage afsted med en følelse af succes i maven 🙂