Monthly Archives: juli 2010

En systue!

Så er vores systue færdig! Det er bare dejligt, at vi nu har et sted, der kun er til syning.

Vores nye systue fra siden

Menuka og damerne har netop sendt 400 puder, har fået repareret alle maskinerne og har malet den nye systue

og er nu er den ved at blive indviet med det sykursus som kører de næste 14 dage mens vi venter på mere økologisk bomuld fra Stofmanden. Vi skal bare have lavet ca. 100 puder inden vi starter nyt design midt i august, så der er masser af tid til at lære noget. Herudover har kvinderne insisteret på at lære engelsk! Det er vi selvfølgelig rigtig glade for – lærelyst er en god ting og viser overskud og livsmod.

Vi har forsøgt at få indført mere ledelse i grupperne, men indtil videre uden held, så det må vente til jeg skal til Nepal næste gang i august. Menuka er lidt frustreret, hun mangler penge til at gøre sin uddannelse færdig og har ret meget arbejde, dels for os, dels for skolen. Ind i mellem tænker jeg, at hun er skøn og at vi ikke kan undvære hende, som når hun bestiller de rigtige ting og arrangerer sykursus… – andre gange er jeg klar til at satse på, at vi klarer os uden hende. Som da hun for nyligt uden videre bad damerne i Soiya følge en ledelsesplan, der slet ikke var færdig og som jeg netop havde sendt ud til hende og Pooja til diskussion. Gnisle!

I næste uge kommer Pooja, vores søde kvalitetskonsulent på en uges kursus hos os i Danmark for at kunne lære det nye design videre til damerne i Soiya, det bliver dejligt at komme videre – vi er lidt trætte af at se på de samme 4 styles.

Systuen forfra

Systuen indeni før den blev malet - der skal laves en tagetage til opbevaring

Reklamer

1 kommentar

Filed under Uncategorized