“Jeg er blevet forlovet” sagde Menuka, vores søde ret specielle og ganske uundværlige koordinator i går i telefonen og så: “hvornår er det nu du kommer? Vi skal finde en dato for brylluppet”. Menuka har jo, som nogen måske har læst på bloggen, haft hele 8 friere her i efteråret og nu havde hun så åbenbart valgt en.
“Ku det blive i maj?”, spurgte undertegnede forhåbningsfuldt. Men næ-nej, er man blevet forlovet så skal man giftes i samme måned fik jeg besked om. “Hvad så med d. 11?” spurgte jeg, for det passer ind i min plan for besøget i Nepal her i slutningen af næste uge, det kunne det og Menuka skyndte sig desuden med vanlig iver, at invitere hele min familie og Karen og hendes familie, samt alle de frivillige danskere hun har arbejdet med på sin anden arbejdsplads, den lokale skole. Det med at “we danes need to plan things” bed ikke rigtigt på.
Det viste sig forøvrigt, at Menuka havde valgt “professoren”, en mand i slutningen af 20erne (selvom titlen giver andre associationer 🙂 som bor nær Butwal og dermed nær systuen, altså afgjort min favorit til posten som ægtemand for Menuka (noget jeg selvfølgelig har holdt for mig selv) – hurra hurra, tør ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis Menuka flyttede til Australien eller andre eksotiske steder.
Nå, men sagen slutter ikke her! 10 min efter ringer Menuka igen og meddeler: “d. 10 og 11 går ikke siger astrologen. Det er dårlige dage at gifte sig på, kan du komme d. 9.?” Tja, det ku jeg jo egentlig ikke, da jeg lander i Kathmandu dagen før. Men det er jeg så nød til – når astrologen siger det.
Så nu er alle planer ændret, så jeg kan trille ned ad bakken til Rupandehi og Soiya to dage før tid for at være til Menukas bryllup. Det skal lige siges, at ingen af vores nepalesiske samarbejdspartnere har undret sig over begrundelsen for ændringen “ja ha ha her i Nepal gifter vi os jo kun en gang!” klukkede Stofmanden. Tja…?
En ting jeg forresten bringer med mig til Rupandehi fra Stofmandens hus i Bhaktapur er nogle ruller med gult. Vi er næsten løbet tør for gule kaffehætter og det går jo ikke. Apropos kaffehætter, så vil jeg sige god weekend med et par billeder af, hvor fine kaffehætterne ser ud hos Girlie Hurlie i Istedgade:
Musahar 