Jeg har lige modtaget en skrækkelig mail fra Menuka, midt i messe, planlægning af nye produkter og det løse. Menuka er nu endelig efter halvandet års arbejde og adskillige rådgivningssessions med min gode ven Yubaraj, endelig er ved at få registreret en lille organisation sammen med syerskerne i Soiya. Formålet med organisationen er, at de kære damer skal lære mere og klare sig bedre i fremtiden både med og uden danske venner.
Alle har sagt til Menuka, at det er let at registrere en lokal NGO, en tur til distriktets embedsmænd, så er den hjemme. Det har så bare ikke virket, som om det fungerer sådan – udenfor Kathmandu – Menuka og damerne har både skulle til lokal-administrationen for området og til politiet, og det er sidstnævnte, der i denne omgang har givet Menuka “tensions”. For at starte en NGO skal politiet nemlig sig god for, at bestyrelsen er ordentlige mennesker. Ikke at de skal være gældfri eller andet objektivt, næ nej, ordentlige mennesker i gammeldags forstand, og det er damerne fra Soiya altså ikke!
Først er der Nisha, en sød ung kvinde fra kasten Kumal, der i sin tid løb væk med den kønneste Musahar-dreng i landsbyen og fik Swodiksha, den kønneste lille tøs man kan forestille sig, sidenhen er han angiveligt også begyndt at sparke hende ud af sengen, når han ikke synes, han kone behager ham. Nu er Nisha forsvundet, angiveligt har hun fået nok af mand og svigerfamilie og er flyttet hjem til sin mor, der netop er vendt hjem fra Kuwait efter en del år som hushjælp. Den udåd har hendes svigermor meldt til politiet, som jo derfor kun kan melde at sådan en kvinde, kan man da ikke sige god for. Har I tabt tråden? Hæng på, der kommer mere: I det hele taget så synes politiet, at kvinderne fra Soiya er nogle værre nogen, de tager for eksempel på hotel med andre mænd end deres egen! Hvad gir I? Så kan man da ikke lave en NGO vel?
Jeg må indkomme, at jeg sidder dybt forarget og magtesløs og skriver dette. Hvad f…er meningen? Hvis damerne i Soiya virkelig er på hotel, så håber jeg, det er med mænd, der er sødere og mere ædruelige end dem, de har derhjemme. Men med stor sandsynlighed er det meste overdrevne og løse historier, som et par såkaldt højkaste politibetjente ustraffet kan slippe af sted med, fordi der bare er tale om en flok kvinder og så fra så lav en kaste! Det skal her lige tilføjes, at da Menuka for et år siden første gang var oppe og tale med det lokale regeringskontor, var reaktionen, at sådan en gruppe kvinder, da slet ikke kunne finde ud af at have en forening!
Mit største ønske lige nu er at tage første fly til Rupandehi og sige et par borgerlige ord til d’herre fra politiet, men er jo som sædvanlig nød til at styre mig, og lade Menuka og damerne selv klare ærterne. Krydser fingre for at det går godt, og at syerskerne fra Soiya kommer til at le sidst!
Musahar 