For en månedstid siden bad Rada, en af vores yngste ansatte om sine sparepenge. “Skal du giftes”, spurgte Menuka, men “næ nej” det skulle hun ikke. Menuka og jeg blev enige om, at det lød lidt som tant og fjas…
I denne måned har de to unge søstre Mankumari og Devaki bedt om deres sparepenge. Familien skal nemlig have et nyt tag på deres hus. Det er jo dejlligt at se, man kan være med til helt bogstaveligt at give andre mennesker tag over hovedet. Måske er det det jeg holder allermest af, ved vores firma: De fremskridt vi ser er fuldstændig håndgribelige og meget basale!
Det viste sig for øvrigt at Rada skulle bruge sin opsparing til at løbe væk med en af de unge fyre fra landsbyen – planen var vidst gået i sig selv igen, så nu kan det jo være hun skal have pengene sat ind igen. Det var i øvrigt sønnen i samme hus, hvor datteren løb væk med en af de andre damers søn og hvor mor og særligt far blev meget vrede, fordi de opfatter sig selv som værende af højere kaste – de tilhører den etniske gruppe Kumal og ikke Musahar som de øvrige landsbyboere – hm…nogen ku få lyst til at spørge om de ikke sku ha tænkt på det før de flyttede ind i en ren Musahar-landsby….:)
Devaki i familiens hus - både hun, søsteren Mankumari og mor Chireiti er med i sygruppen
Musahar 