8 friere på en gang!

“Har I booket jeres billetter?”, spurgte Menuka, da vi talte sammen i telefonen i dag og fortsatte “…og hvad med hjemturen, er den booket?” – Det viste sig at hun skulle giftes. “Med hvem dog?” spurgte jeg spændt, der er 2 uger til KV og jeg drager til Nepal, så det var absolut pludselige nyheder, jeg troede faktisk Menuka skulle læse færdig først…

“Jeg ved det ikke endnu, der er 8 som har spurgt”, lød det overraskende svar. Resten af samtalen gik med at vurdere bejlerne: “Den ene er professor fra en by i nærheden, ham kan jeg bedst lide, han er den eneste jeg har mødt”, var et af hovedindlæggene, et andet: “der er også en der bor i England…men jeg vil egentlig helst bo her og bare besøge udlandet”. Undertegnedes besyv bestod mest i danske indlæg som “bare du bliver lykkelig eller bare han er rar, og sjov!”.

Menuka og hendes mor

Alt i alt en temmelig anderledes samtale, om det arrangerede hindu-ægteskab, der for mig mest fremstår, som noget i retning af “der er nu åbent for ansøgninger til stillingen som Menuka Neupanes ægtemand”. Tja, samtidig: Der er mange piger, der ikke har 8 bejlere (her glemmer vi lige det i skandinaviske øjne barokke i, at de bejlende jo ikke har mødt Menuka!).

Personligt så håber jeg bestemt Menuka bliver tæt på Soiya. Vi skal nok klare os med Radha, Menukas svigerinde, men det ville ikke blive let. Så når hun nu alligevel ikke har mødt alle de her 7 fyre fra alle mulige andre steder, der ikke er i nærheden, så krydser jeg fingre for den lokale professor.

Av min skal!

Så er der igen puder på vej til Danmark. Som sædvanlig ikke helt uden gnidninger. Stofmanden havde været så forudseende at bede kurrerfirmaet holde forsendelsen tilbage på vejen til Kathmandu hvis det regnede, og det gjorde det selvfølgelig! Så vores ting hang et stykke tid i Narayanghar mens uret tikkede og årets store hindu-højtid Dashain nærmede sig. Efter regnen måtte vi så vente igen pga. af en personpåkørsel – der er stort set kun en vej til Kathmandu og den er ikke bred….

Heldigvis havde Stofmanden fået kurrerfirmaet til at sende vores ting som noget af det første, da vejen endelig var både farbar og åben, så nu er det hele på vej 🙂

Damerne i Soiya er gået på Dashain ferie. Unge Neelam desværre med hul i hovedet. På damernes sidste arbejdsdag havde de besøg af Radio Lumbini, som ville have gang i deres lyttergruppe. I den gruppe deltager Bishnu Kumal, landsbyens fineste dame, der ikke længere er med i systuen, da hendes datter Neelam løb væk med sønnen i byens anden “førende” familie. Da Neelams mand er Musahar og hun selv fra kasten Kumal, blev der stor opstandelse og siden har mor og datter ikke talt sammen. Neelam bor nu med mand og nyfødt baby sammen med sin svigerfamilie og er en af vores dygtigste broderi-piger. Nå, men hendes mor Bishnu blev så vred på datteren ved mødet, at hun smed en stol i hovedet på hende! Pigen røg på hospitalet ekskorteret af sin svigermor og flere andre.
Fra nu af er Bishnu Kumal ikke velkommen ved systuen eller rettere har forbud mod at komme. Der er ikke så mange andre steder i landsbyen hvor der er stole man kan smide med:)