Så kom kufferten!

Nu står verden ikke længere! Der er trådløst netværk udenfor Bairahawa lufthavn i det sydvestlige Nepal!

Sidder her og venter på Menuka, der flyver med Budha air en time senere end jeg forlod Kathmandu med Yeti air. Denne forskel viste sig at være enormt heldig, fordi min kuffert endte med at komme kl. 16, samtidig med at mit indenrigsfly afgik! Så Menuka nåede lige at få kufferten med alle de gamle puder, der skal bruges til små fine hand outs og  ulden, der skal genbruges med sig! Hurra hurra!

I dag har vi været på besøg hos Manushi, som farver vores stof med fine plantefarver. Anu som leder stedet er en superdame, der har styr på sine ting. Denne gang var vi så heldige, at se vores eget stof blive farvet. Vi har fået Stofmanden til at ekspress-eftersende det i morgen (krydse krydse fingre!).

Når vi kommer til Soiya er der festmiddag i anledning af, at det nu er 1 år siden sykurset startede. Det er bare skønt at tænke på, hvor dygtige damerne er blevet på et år, og at de inviterer os på middag er et godt billede af deres nye selvværd og foretagsomhed. Nu skal det her Budhafly så lige lande og vores taxamand Manish lige dukke op…

Rabi, som er gift med Sapna, damen som samler penge ind til frokostprojektet i Kathmandu, har skaffet mig en billig pris på fleecejakker til alle damerne. Det er råkoldt i Soiya fra midt i December og de har fortjent en gave. Nu skal jeg bare overtale dem til, at få vores firmanavn printet på ryggen,det er jo deres efternavn og også kastenavn og de er ikke så stolte af det! Men det synes jeg de skal blive, som skraldemændene der ikke ville være renovationsarbejdere.

Der sidder en lille pige ved siden af mig, der hele tiden spørger sin bedste mor ”hvor mange minutter går der?” og det har jeg ærlig talt også lyst til at gøre!

Advertisement

På tur med stjernetøserne

Så er jeg tilbage i Kathmandu, unægtelig en dejlig forskel fra kolde sneklædte Danmark pludselig at have 20 grader og solskin☺

I dag var Menuka, Pooja og jeg til møde med Stofmanden, fedt at have dem med, synd KV ikke var der også, så havde alle de stærke kvinder bag Musahar været samlet.

Menuka var kommet hele vejen fra Soiya for at være med, da hun ofte skal kommunikere med Stofmanden pr. telefon og fordi de har været rigtig uvenner på den konto for nyligt. Eller rettere Stofmanden skældte den stakkels Menuka huden fuld uden gyldig grund.

Vi afsluttede vores møde med et gruppebillede

”He he, undskyld, men sådan taler vi her”, kvækkede han, men hun sagde skam ikke ”ok ok” men i stedet ”der er aldrig nogen der har talt sådan til mig før, så jeg kan ikke mærke din undskyldning”. Alligevel var de begge enige om, at det var rart at have mødtes. Vi fik også snakket om, vores nye ordning med at DC’s damer skal væve for os hele tiden. Vi ville jo gerne have haft tre der bare væver for os, men det viste sig at brændenælde er meget hårdt at væve og ikke så velbetalt som visse andre stoffer, så der var ingen der meldte sig, i stedet vil de skiftes til det.

Vores grå stof er ikke blevet farvet og der mangler også lilla for at vi kan få flere Rainbow birds før jul, meget irriterende, da vi ikke har mange tilbage. Stofmanden har dog lovet mig at forsøge at få afsendt den grå og den lilla tirsdag, hvis det mod al forventning skulle lykkedes, så kan vi måske få 20 stk. før jul og det er absolut bedre end ingen!

Vi var også henne og se væveriet igen og fik med egne øjne set, at det med brændenælden er ret langsommeligt.

I dag var det Maya's tur til at væve det besværlige brændenælde

Efter mødet spiste pigerne og jeg frokost og Menuka fortalte sidste nyt fra landsbyen. Narayan har giftet sig med en anden pige! Sita har til gengæld fået gennemtrumfet sit statsborgerskabspapir, så nu vil hun gerne væk fra landsbyen. Jeg prøver at skaffe hende et sted at bo i Kathmandu, så hun kan arbejde for os derfra og klare sig selv. Jeg har bedt Maya, min gamle husholderske om at hjælpe. Maya har et hjerte af guld og ville desuden være en god støtte for Sita og hendes børn.

Min kuffert er ikke kommet, hvilket er rigtig skidt, for den er fyldt med gamle puder, som skal ud og blive lavet om til små fine hand outs til messen i Stockholm i januar. MEN Turkish Airlines har lovet at den kommer i morgen – lad os håbe det passer!

Engelsk og lokale slanger

Så er vi løbet tør for stof igen! Og den gode stofmand han tager det helt roligt!! I det mindste har han foreslået, at han sætter nogle faste damer på vores arbejde, så de bare væver for os hele tiden (ideen var min fra nogle måneder siden og præsenteres nu som hans egen – men altså: bare det virker!). Det tror jeg bliver rigtig godt.

For at holde damerne beskæftiget har jeg aftalt med Menuka, at ulddamerne skal opgraderes. To af dem kan godt sy lidt, så de skal øve sig i at lave fugle i billigt stof. En er helt blank, det er Shanti, hvis handicappede søn døde i foråret og som derfor ikke var med fra starten og så er der en ny kvinde, der ikke er med, men som jeg gerne vil bytte ud med hendes svigermor gl. Laxmi, der har parkinson og drikker for meget og derfor ikke er særlig arbejdsom. Menuka har arrangeret, at to af de dygtige underviser de fire dårlige. Imens skal de andre lave slanger i lokalt stof. Forhåbentlig kan vi sælge dem i Katmandu, hvor der ved gud kunne være mere legetøj.

Som en ekstra ting, har jeg bedt Menukas svigerinde undervise damerne i lidt engelsk. Hvis de da vil. Hun vil i hvert fald gerne og det er jo skønt. Hun er ikke så dygtig til at tale engelsk, men kan nok lære dem det grundlæggende og hun har vidst ikke så meget at lave, går bare hjemme med Menukas mor og venter på at hendes mand kommer hjem fra Kuwait.

Julemarked
Her i Danmark har vi udsolgt at Rainbow bird igen. Vi fik ca. 100 for en uge siden så det er superdejligt. Vi er ved at forberede os til julemarked i Ryesgade 19E, hvor vi håber at sælge alle de mange 2.sorteringsfugle damerne lavede i starten. Mange af dem er rigtig fine, de er bare ikke perfekte. Så der er basis for en billig julegave og et tomt skur 🙂

Julemarked i 19E plejer at være rigtig hyggeligt