Nye former og kurver

Vi betaler vores syersker hver måned, derfor skal de selvfølgelig lave noget fornuftigt. De sidste 2 uger har de dog haft ferie, mod at lægge en ekstra indsats når de nye stoffer og mønstre kommer. Som optakt til de nye ting, kører vi i denne uge, et sykursus, som går ud på, at alle skal øve sig i at sy alle mulige faconer, rundt spidst, kantet. Samtidig skal Mangali og de piger der hjælper hende med at stryge, lære at stryge rundt om en papskabelon.

Alt sammen ikke noget der behøver være nogen ben i, de er jo ret dygtige efterhånden, men at forklare øvelserne for Menuka…det var en udfordring. “It is just a test” vrælede jeg ned i røret indtil det gik op for mig, at hendes ordforråd manglede ordet test (“hvordan skal den se ud? Er det en ny fugl?” blev hun ved med at sige), “for learning” prøvede jeg så og det hjælp lidt. Til sidst måtte jeg dog give op og sætte et skype-møde op med Pooja i Kathmandu. Ved fælles hjælp fik KV og jeg så endelig forklaret Pooja hvordan prøverne skulle laves (undertegnede med computer svævende i sære vinkler for at fange KVs anvisninger med strygejern og stof med computerens web-cam).

Nu har Menuka i følge Poojas udsagn forstået opgaven og alle er klar til at starte op morgen tidlig – puha!

Vores fantastiske nye tæpper, som fås hos Nova møbler på Nørrebrogade

Er en voldelig mand bedre end ingen mand?

Når Pooja om 1o dage drager til Soiya, var det planen at hun skulle bringe Sita og hendes børn med tilbage til Kathmandu. Sitas mand Narayan har banket hende mange gange og skred til sidst med en anden kvinde. Siden har Sita kæmpet for at få skilsmisse og for retten til den jord hendes og Narayans lille lerhus står på. Sidstnævnte er nok en utopi, da ingen af landsbyboerne ejer deres jord eller har nogen form for nedskrevet ret til den. Der er altså både en svigerfamilie og en hel del jordrettighedskampagner mellem Sita og et permanent stykke land. Da Narayan begyndte at opsøge hende og banke hende igen, besluttede hun at forlade Soiya med Poojas hjælp. Nu er Narayan så pludselig vent om og vil tilbage til hende, lover bod og bedring og har droppet sin nye kæreste….Sita er i vildrede “alle har brug for en” som hun siger til Menuka og spørgsmålet er også om det ikke er pest eller kolera: “bo med voldelig mand” eller “leve alene i byen i lille mørk lejlighed med sine børn de næste mange år” – tja tiden må vise hvad hun vælger.

Advertisement

Efter Formland

Så er Formland slut for denne gang, tungt lastede og i øsende regn kørte vi sendte aften igen mod København. Det er vidst ikke en messe det går godt for: Den ene af dagene var der flere udstillere end besøgende butikker! Nå men i hvert fald var der en god dynamik omkring vores stand og vi fik snakket med mange butikker, indretningsarkitekter og lidt journalister. Nu skal vi i gang med at samle op og finde frem til, hvad vi har fået ud af turen.

70 kr til mad
I Soiya har Nirmala, den ene af vores to unge gravide syersker født sit barn. Samme dag mødte hendes mand op hos vores koordinator Menuka og bad om at låne penge til mad. Det viste sig senere at de 30 kr han fik, gik til druk! Nu har den unge mor og hendes svigerinde så bedt om at få deres opsparing udbetalt selvom det ikke er lønningsdag, da de skal have penge til mad! Det er svært at sætte sig ind i, hvordan man kan være så kynisk som nybagt far!

Det er også en svær situation som udefra kommende at stå i, når man på den ene side ikke vil gøre forskel og på den anden side kan gøre temmelig meget for et menneske i nød uden at det koster alverden.
Jeg endte med at give 70 kr. i gave til den nybagte mor, personligt og bede Menuka om at holde det for sig selv. Sikkert ikke det klogeste, men det som føltes rigtigst. Samtidig er det jo dejligt at vide, at Musahar holder denne familie ude af lånehajernes klør via kvindernes opsparing.

Skønne stoffer på vej
Stofmanden afventer en muslimsk helligdag og går så i gang med at farve vores fine nye stoffer, om 14 dage er de klar og så tager Pooja afsted til Soiya for at hjælpe til med at give den rigtig meget gas med alt det nye. Det bliver spændende!

en sidste chokati på vej

“det er Brian, jeg står her med en pakke til dig”, siger stemmen i telefonen, der står foran min hoveddør mens jeg sidder i messehal L i Herning. Lige inden KV, alle puderne og jeg kørte fra Valby, forsikrede stofmanden os om, at vores sidste vareprøve ikke ville nå frem før mandag, så vi blev enige om, at den ikke kunne nå at komme med på messen, selvom dens fine sort, hvid, grå trekanter var noget vi havde glædet os til at vise frem.

Puderne der kom med 4-toget

I dag fredag var den fine chokati så alligevel nået Valby og dermed var muligheden genåbnet for at vise den frem. Heldigviser flere af vores kunder jo københavnere og heldigvis skulle Joy fra Urban Living på Frederiksborggade til Formland netop fredag og ville gerne tage chokati-stolehynden med! hurra hurra også for søde Jacob som er gift med et interiørfirma og som måtte tage forbi Urban Living, midt på sin arbejdsdag. Nu kommer hynden så i morgen og når altså cirka en halv messe.
Udover sindsoprivende logistik bød dagen også på besøg fra vores gode kunde Sally Anker fra AnkerLiving. Som altid superdejligt at mødes i virkeligheden.

Sally og KV

Musahar på Formland

Sita med et af vores nye tæpper i 84 cm diameter

Så er den første dag på vores første Formland-messe overstået. I går morges pakkede vi bilen med fugle i alle størrelser og vores nye produkter: Runde håndlavede tæpper og kaffe-hætterne cosy-coffee. De er i parentes bemærket blevet fantastiske og vi glæder os vildt meget til at høre hvad nye og gamle kunder synes om dem.

Vores dygtigste syersker, heriblandt Sita på billedet herover, har gjort et kæmpe stykke arbejde med at få tæpperne færdige til tiden – tak til dem for en god indsats!

Vel fremme på Formland måtte vi erkende, at med den flotte sorte baggrund vi havde valgt, så var der ikke helt nok lys. Messer er sådan indrettet, at man først betaler en mindre formue for standen og herefter fylder på med gulv, lamper osv.. Vi fik bestilt mere lys og sat vores ting op. Karen Vibeke havde som sædvanlig udtænkt nogle supergode og anderledes måder at sætte alting op på, hvilket blandt andet implicerede en boremaskine med et aggregat til at bore cirkler ud med. Den vi havde med, holdt kun til halvdelen af det hul vi borede i en fin bordplade fra Bauhaus i Herning, så gav den op. Heldigvis fik vi lov at låne en anden, så vores fine fugle-træ kunne komme til at stå standsmæssigt.

Vores fine stand på Formland

På vores første rigtige messedag har vi haft besøg af nye kunder, som fx. Louise Mailund, der pt. sælger smykker på sin webshop http://www.mailundsmykker.dk og som snart starter op med blandt andet interiør. Vi har også snakket med Nicola Kragh Riis, boligredaktør på Alt for Damerne, så nu kommer vores fine kaffehætter med mere forhåbentlig snart til at pynte i bladet. Alt i alt en fin dag, som sluttede hjemme i Lones have i Silkeborg:)

Fint besøg i Soiya

Så har vi fået hentet alle vores puder og nye tæpper i Soiya! Stofmanden var med i bilen og havde en herlig tur: “Jeg er så imponeret, det er flot systue og et godt projekt”, var hans ord i telefonen, da han kom hjem. Eneste minus var, at han bankede hovede ind i det halvtag damerne sidder under, når de vil arbejde udenfor:(

Stofmanden, Menuka og alle de dygtige Musahar-damer

Alt blev pakket, Stofmanden fik en Musahar-snack og så kørte han ellers tilbage til Kathmandu og gik i gang med at pakke vores ting. Nu ligger de til fortoldning og bliver afsendt i morgen – fredag – uha det er sidste øjeblik, men det kan nås, hvis Thai cargo er med os 🙂

Overarbejde og fint besøg

“Der mangler en farve!”, Det er Menuka i telefonen en mandag morgen i ganske nådig tid kl. 7.30, blodtrykket stiger omgående i Valby, for det har taget daglige opringninger i en hel uge og en halv dag uden regn at få endnu et sæt stoffer i smukke nye farver til Soiya. Mangler der en farve, så når vi det simpelthen ikke inden Formland løber af stablen.

Der manglede heldigvis ikke noget! Karen Vibeke har lavet lidt om på de farveskalaer Menuka fik for en måned siden og selvom forskellen fremgik af en mail, hvor farvenumre og sekvenser var tålmodigt skåret ud i pap, så synes hun nu alligevel der manglede noget.

Der løber nu næsten dagligt fantastiske billeder ind af nye fine ting i forskellige farver – de kommer også her på bloggen lige om lidt 🙂

Sabitri Musahar og andre af de rigtig dygtige damer har været på overarbejde for at nå at blive færdige. Heldigvis skyldte de et par dage, hvor de fleste gerne ville ud og lave markarbejde, så det er gået nogenlunde lige op.

Tirsdag morgen kører den bil, som flere gange har fragtet os til landsbyen afsted, afleverer en masse uld, de sidste farver og henter næsten alt til Formland og så ræser den ellers tilbage mod Kathmandu, for at nå pakning og fortoldning og så ellers afgang med Thai cargo fredag (krydse krydse fingre).

En lille hyggelig detalje er, at Stofmanden kører med! Vi ber Menuka tage billeder og fortælle, hvordan det møde spænder af. Min første tanke var, at de damer, der har tid, skulle lave mad til ham, men så kom jeg i tanke om, at det ikke er alle nepalesere, der spiser mad lavet af Musaharkasten. Heldigvis forsikrede Stofmanden, at han ikke har den slags problemer – hvilket er en lettelse! Vi har ikke lyst til at arbejde med folk, som diskriminerer andre, slet ikke vores søde lidt underkuede damer 🙂

Herhjemme er der også gang i masser af messe-forberedelser – det bliver så spændende 🙂