Endnu en frafalden

“Nisa Musahar har ikke været der de sidste 10 dage”, skriver Menuka og et par dage senere “nu har jeg snakket med hende, det er fordi hendes baby græder, så nu vil hun ikke komme mere, men hun vil gerne have 1000 rupees”. Nu kan jeg pludselig se en masse fornuft i at behandle alle ens, for hvor stopper det ellers? Søde yndige Nisa, som ikke ser ud til at være en dag over 16, har sikkert aldrig gjort noget som helst færdigt og med en baby, kan halvanden måneds sykursus da godt virke som mere end rigeligt, og når nu hende Shanti fik penge uden at dukke op….

Da vi startede i oktober, kan jeg huske, at Nisa bedyrede, at hun skam havde en, der kunne passe baby – hvad mon der er blevet af denne nogen? Nå, jeg har bedt Menuka gøre en ekstra indsats for at få Nisa til holde ud en måned til og bedt hende anbefale gruppens ledelse at give Nisa 800 rupees, altså svarende til 80% fremmøde. Menukas retorik ryger stadig meget hurtigt over i “Jeg gav dem penge” og “jeg sagde de skulle…” stilen. Det er helt sikkert ikke ondt ment, men nøj hvor sidder det godt fast: Hele den onde cirkel: “de er fattige og jeg må være overbærende, men så kan de heller ikke selv tage beslutninger” (og så pandangen hos dem: “vi kan ikke finde ud af noget..og så bliver vi snydt..” offer for alle – også sig selv faktisk).

Her i Danmark er vi næsten færdige med en pressemeddelelse og en hjemmeside. Det har været et supergodt samarbejde, hvor vi stort set har været enige. Lige bortset fra, at KV hælder til at det meste skal være stilrent og tekstløst, mens jeg insisterer på færrest mulige klik, selvom det nogle gang helt klart er mindre pænt. Føler mig understøttet af alle de “design” hjemmesider jeg har besøgt de sidste par måneder, hvor det har været ret svært at finde noget….Omvendt er det fedt, at arbejde sammen med nogen, som har et klart øje for stil og form og kan formulere sig omkring det.

I dag blev vi i øvrigt tilbudt hjælp til at få styr på importregler af en mor fra Thor og Askes børnehave “Tine” som pt er arbejdsledig, men ellers har siddet og arbejdet med import. Hurra hurra, at få hjælp til regeljungler er super!

Advertisement

Varme jakker

Så er der igen e-mail fra Menuka. Hun har holdt møde med damerne og de synes mit forslag om at give Shanti halvdelen af kursusgodtgørelsen, hvis hun kommer halvdelen af tiden og så 200 for at feje var fin. Så langt så godt…Ikke så næstekærligt måske, men så længe millimeterdemokrati virker, så må det være sådan det foregår, det er måske i sidste ende også det bedste for deres virksomhed.

Samtidig havde Menuka en forespørgsel om vame jakker. De sidder og fryser og det er der jo ikke meget grin ved, når man skal lære noget. Problemet er bare, at vi jo ikke har tænkt os at ansætte dem, vi vil handle med dem og så er det ikke lige det rigtige signal at sende at forære dem jakker. Jeg startede på en laang mail som skulle forklare det med egen virksomhed, men opgav og tilbød dem at betale halvdelen – det forstod Menuka ikke rigtigt så den hænger stadig.

Samtidig har Asha så valgt at lægge nyt ler på gulvet i sy-rummet! Nu ved jeg så ikke, om det faktisk er en nødvendighed, men ellers så kunne det måske have ventet??Virker lidt som en provokation og får mig til at tænke at vi snarest må finde en bedre løsning end hendes hus. Vi skal så bare lige have nogle kunder først 🙂

Yak-uld som fyld

Her i Danmark har vi fået prøver på fyld og det viser sig at yak-uld fungerer rigtig fint – hurra hurra – et godt eksempel på man fandme skal insistere på sit i hvert fald en gang imellem. Vi har nu bestilt 100 kg og også stof til 400 puder. Sten har lovet at tage et forskud med tilbage til Kathmandu, så vi ikke skal betale latterlige 200 kr. for at sende penge via det internationale banksystem.

Sidst men ikke mindst så bliver det spændende, hvor mange som vil købe vores puder. Vi sender pressemeddelelse ud om 14 dage, så får vi se:)