Så er jeg tilbage i Kathmandu, unægtelig en dejlig forskel fra kolde sneklædte Danmark pludselig at have 20 grader og solskin☺
I dag var Menuka, Pooja og jeg til møde med Stofmanden, fedt at have dem med, synd KV ikke var der også, så havde alle de stærke kvinder bag Musahar været samlet.
Menuka var kommet hele vejen fra Soiya for at være med, da hun ofte skal kommunikere med Stofmanden pr. telefon og fordi de har været rigtig uvenner på den konto for nyligt. Eller rettere Stofmanden skældte den stakkels Menuka huden fuld uden gyldig grund.
Vi afsluttede vores møde med et gruppebillede
”He he, undskyld, men sådan taler vi her”, kvækkede han, men hun sagde skam ikke ”ok ok” men i stedet ”der er aldrig nogen der har talt sådan til mig før, så jeg kan ikke mærke din undskyldning”. Alligevel var de begge enige om, at det var rart at have mødtes. Vi fik også snakket om, vores nye ordning med at DC’s damer skal væve for os hele tiden. Vi ville jo gerne have haft tre der bare væver for os, men det viste sig at brændenælde er meget hårdt at væve og ikke så velbetalt som visse andre stoffer, så der var ingen der meldte sig, i stedet vil de skiftes til det.
Vores grå stof er ikke blevet farvet og der mangler også lilla for at vi kan få flere Rainbow birds før jul, meget irriterende, da vi ikke har mange tilbage. Stofmanden har dog lovet mig at forsøge at få afsendt den grå og den lilla tirsdag, hvis det mod al forventning skulle lykkedes, så kan vi måske få 20 stk. før jul og det er absolut bedre end ingen!
Vi var også henne og se væveriet igen og fik med egne øjne set, at det med brændenælden er ret langsommeligt.
I dag var det Maya's tur til at væve det besværlige brændenælde
Efter mødet spiste pigerne og jeg frokost og Menuka fortalte sidste nyt fra landsbyen. Narayan har giftet sig med en anden pige! Sita har til gengæld fået gennemtrumfet sit statsborgerskabspapir, så nu vil hun gerne væk fra landsbyen. Jeg prøver at skaffe hende et sted at bo i Kathmandu, så hun kan arbejde for os derfra og klare sig selv. Jeg har bedt Maya, min gamle husholderske om at hjælpe. Maya har et hjerte af guld og ville desuden være en god støtte for Sita og hendes børn.
Min kuffert er ikke kommet, hvilket er rigtig skidt, for den er fyldt med gamle puder, som skal ud og blive lavet om til små fine hand outs til messen i Stockholm i januar. MEN Turkish Airlines har lovet at den kommer i morgen – lad os håbe det passer!
Musahar 