Engelsk og lokale slanger

Så er vi løbet tør for stof igen! Og den gode stofmand han tager det helt roligt!! I det mindste har han foreslået, at han sætter nogle faste damer på vores arbejde, så de bare væver for os hele tiden (ideen var min fra nogle måneder siden og præsenteres nu som hans egen – men altså: bare det virker!). Det tror jeg bliver rigtig godt.

For at holde damerne beskæftiget har jeg aftalt med Menuka, at ulddamerne skal opgraderes. To af dem kan godt sy lidt, så de skal øve sig i at lave fugle i billigt stof. En er helt blank, det er Shanti, hvis handicappede søn døde i foråret og som derfor ikke var med fra starten og så er der en ny kvinde, der ikke er med, men som jeg gerne vil bytte ud med hendes svigermor gl. Laxmi, der har parkinson og drikker for meget og derfor ikke er særlig arbejdsom. Menuka har arrangeret, at to af de dygtige underviser de fire dårlige. Imens skal de andre lave slanger i lokalt stof. Forhåbentlig kan vi sælge dem i Katmandu, hvor der ved gud kunne være mere legetøj.

Som en ekstra ting, har jeg bedt Menukas svigerinde undervise damerne i lidt engelsk. Hvis de da vil. Hun vil i hvert fald gerne og det er jo skønt. Hun er ikke så dygtig til at tale engelsk, men kan nok lære dem det grundlæggende og hun har vidst ikke så meget at lave, går bare hjemme med Menukas mor og venter på at hendes mand kommer hjem fra Kuwait.

Julemarked
Her i Danmark har vi udsolgt at Rainbow bird igen. Vi fik ca. 100 for en uge siden så det er superdejligt. Vi er ved at forberede os til julemarked i Ryesgade 19E, hvor vi håber at sælge alle de mange 2.sorteringsfugle damerne lavede i starten. Mange af dem er rigtig fine, de er bare ikke perfekte. Så der er basis for en billig julegave og et tomt skur 🙂

Julemarked med Musahar fugle i 2.sortering

Julemarked i 19E plejer at være rigtig hyggeligt

Advertisement

2 kommentarer

Filed under Uncategorized

2 responses to “Engelsk og lokale slanger

  1. De er jo virkelig skønne de ugle-puder og man kan jo kun blive fuldkommen forelsket i projektet!

    Så vi ses til ugle-jule-marked den 26.

    /julie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s