Bandha bandha bhanda

Stoffet, som jo pludselig var løbet tør hos producenten er ved at være klar. Næste udfordring er så en strejke (bhanda) i hele det sydlige Nepal, som forhindrer stoffet i at nå landsbyen. Og de skal i gang, hvis vi skal have vores første ordre helt klar.

Desuden tager Pooja vores kvalitetskonsulent derned søndag for at implementere nogle mindre justeringer i et af mønstrene, så der skal være stof!! Vi satser på, at Pooja enten kan tage stoffet med i flyet søndag eller at strejken bliver afblæst…- uha godt Pooja er så kvik og Menuka er så arbejdsom!!

…Og så er der sgu også strejke mandag. Skulle måske lige forklare de uindviede, at strejker typisk er delt i Terai bandh (hele det sydlige lavland ligger stille), Kathmandu bandh (hovedstaden rør sig ikke) og det totale Nepal-bandh (uha ikke rart). Fredag var der Terai bandh (og derfor ingen lastbiler som kunne komme ned fra bjergene) og mandag Nepal-bandh vidst nok udråbt at maoisterne over en eller anden technicalitet. Men der er faktisk fly, så Pooja vil forsøge at komme til lufthavnen – det er ofte muligt at tage en rickshaw ellers må hun udskyde til tirsdag og vi må endnu engang omrokere produktionen…Det er stadig muligt – omend det begynder at kræve en vis kreativitet…

Huh – det er ikke sjovt!

Forsinkelser igen!

Det bliver f… ved – har lige fået at vide at stoffet først er fremme tirsdag – måske onsdag! Og nu har Pooja købt billet til tirsdag morgen – mandag er der så lukket i hele byen, så hun kan ikke lave det om.

Nå, men der er jo ikke andet at gøre end at tage den positive hat på (ja-hatten som min svigersøn ville have sagt) og skrive til Pooja, at hun bare skal tage af sted – vi skal nok finde noget, hun kan lave – der er jo blandt andet en bygning som skal op at stå og her kan Menuka sikkert sagtens bruge en håndsrækning med at få lansbyboerne til at forstå, at vi gerne hjælper, men ikke er en gavebod J

Du skal ikke bekymre dig – før jeg råber hjælp
Selvfølgelig var vores internet nede og min telefon nægtede at sende sms til Pooja i Nepal, så til sidst ringede hun sørme til mig om de seneste forviklinger. Det er en ret interessant del af nepalesisk mentalitet, som både Menuka og Pooja repræsenterer: Først skriver de ”du skal ikke bekymre dig, vi har styr på det – og så snart der er noget at bekymre sig om: ”hjælp hjælp, hvad gør vi?”  – så man skal altså huske at være klar til at beslutte noget (=bekymre sig). Samtidig er det superdejligt, at de siger til med det samme. Jeg har hørt om så mange nepalesere, som bare ikke gør noget, når der opstår problemer…hurra for Pooja og Menuka J

Et stk upopulær stofmand

I dag blev jeg ringet op af stofmandens søn om jeg lige ku ringe til hans far det var ”urgent”, jeg stod midt i forberedelser til min yngste søns børnefødselsdag, men måtte smide balloner og pølsehorn og ringe ham op – da jeg endelig kom igennem viste det sig, at han ikke kunne finde tråden eller sikkerhedsnålene i den rigtige størrelse og farve – hvad han skulle gøre? Jeg lovede at chekke og vende tilbage. Nå, så kom der sms fra Pooja, som endelig var kommet afsted til Soiya samme morgen – samme besked: Ring lige. Ok, måtte så ringe hende op også: Viste sig at DC-stofmand havde sendt vådt stof afsted, at farverne var mystiske og der var pletter på dele af stoffet!! Lort, lort (og svært at dirigere træt ægtemand til at sætte balloner rigtigt op samtidig!!). Nå efter kort samråd med KV blev vi enige om, at vi måtte få sendt det hele tilbage – vi vil ikke have dårlig kvalitet, så hellere levere senere, selvom det er surt.

Vores dilemma har hele tiden været, at på den ene side er det ikke fedt med for mange deadlines i en opstartsfase omvendt, så ville det heller ikke være fedt at investere så mange penge og tid og så finde ud af, at der ikke er en eneste forretning som ville have puderne. Nu har vi 8 forhandlere og flere på vej og det er godt nok stressende, men det er også det som holder modet oppe, når der sker forsinkelser (der er faktisk nogen som synes vores puder er fede J

Senere skrev Pooja, at meget af stoffet er ok, så nu er de gået i gang. Jeg må ringe til hende i morgen og få en mere præcis melding – hurra for Pooja. Som for resten for nyligt lavede superelegante lønforhandlinger med mig over email og fik en del mere end jeg havde tænkt mig – noget jeg lige nu er superglad for, da hun mildt sagt står med en stor opgave (så er det f… vigtigt at hun er glad).

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv en kommentar