Byggeri på nepalesisk

En af de ting som skal ske meget snart er, at kvinderne skal have en bygning at arbejde i. Aasha skal have sit halve hus tilbage, hun skal selv bruge det, gider ikke rigtig låne det ud mere og bliver selv meget forstyrret af resten af sin familie. Hertil skal så lige tilføjes at hun forsøgte at tørre hele sin el-regning af på os for foråret – vi taler 25 kr. om måneden, men når nu hendes fjernsyn kører hele aftenen….så synes jeg måske ikke hun skal beskylde vores ene sparepære for at sluge strøm!

Det med en bygning er jo en større investering, så vi har forsøgt et par fonde – men desværre fået afslag…ville nok være lettere hvis man var en organisation, men det kan jo for søren ikke være rigtigt, at alt skal være baseret i organisationsverdenen! Synes personligt at forretning bør være forretning gerne med et socialt ansigt som vores, men grundlæggende handle om at tjene penge og alle de gode spændende og vigtige non-profit initiativer skal foretages af organisationer – som så i mine øjne burde promovere frivilligheden og de mellemfolkelige og medmenneskelige initiativ.

På Nepalsiden er problemet, at landsbyen ikke er særlig hjælpsom – eller sådan lyder det herfra. En af de mest indgroede misforståelser om fattige mennesker (som jeg absolut også selv lider under) er, at de er stakkels uskyldige væsner, som bare mangler en hjælpende hånd. Det er naturligvis et vigtigt aspekt, at folk som dem i Soiya er fattige, fordi de mangler økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer, men derudover er særligt nogle af mændene altså også både grådige og dovne – ikke så politisk korrekt men altså jeg er sikker på at deres koner er enige🙂.

Jeg har bedt Menuka om at inddrage landsbyens murere mest muligt – huset er jo til kvinderne og dermed en investering i deres familier. Først har alle kvinderne nægtet at bygge selv, ”det er mandearbejde” som de siger. Nu har jeg jo så set og filmet tharu –kvinder længere ude vestpå, som knokler med at bygge grønne skoler, så det er absolut ikke sandt!

Dernæst skal mændene så have 20% mere end den billigste murer Menuka har spurgt! Og da jeg spurgte hende hvorfor, sagde hun ”de siger ’hvorfor bliver du ved med at bede om det billigste’, Anne sender jo bare pengene”, det blev hun rimelig irriteret over og det har jeg da også temmelig svært ved ikke at blive. Men faktisk er det jo fordi jeg løber ind i min egen ”fordom” om disse mennesker. I virkelighedens verden forsøger de jo blot at maksimere deres udbytte….at de så har fejlberegnet Annes økonomiske formåen, det er en anden sag J

Jeg har bedt Menuka spørge dem en sidste gang og sendt et kort brev, hvor jeg skriver, at der altså ikke er flere penge men at de får en sidste chance for at tjene dem, hvis de vil – ikke fordi jeg er et godt menneske, men fordi det rent socialt vil være bedst, hvis der ikke skal fremmede ind og bygge i deres landsby!

Ville ønske jeg var der så jeg kunne give dem en skideballe!

Omvendt kan man vel sige at set fra deres perspektiv er det bare med at få noget ud af de ressourcer som er lige nu – se fremad? Det er en luksus for de rige…

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s