Landsbysladder og stofmænd!

Har lige talt med Pooja og alle dele af projektet havde tydeligvis trængt til hendes besøg!

Blandt andet holdt hun møde med de obsternasige murere fra landsbyen, som nu påstår, at de skam gerne vil bygge et hus for den aftalte pris – de var bare sure over at Menuka også havde spurgt andre om prisen. Menuka siger så, at de havde foreslået hende at dele overskuddet i porten og da hun sagde nej, blev de sure på hende. Det sidste er nok det mest sandsynlige….Nå, bare de bygger nu, så pyt! Vi kan jo ikke lave Nepal om – bare notere os at det er sådan det er.

Når vi nu er ved mænd og Nepal, så er stofmanden det andet sted hvor det er lidt tungt for tiden. En ting er, at manden havde sendt drivvådt stof, og at der var noget der var decideret misfarvet. Derudover har han ikke fået lavet huller i mærkaterne og ikke sendt sikkerhedsnåle med! Isch! Hvad fanden skal de med mærkater uden hul og uden sikkerhedsnål!!? ”Det bliver fint” siger han. Nej det gør sgu ej, siger vi!

Sidst men ikke mindst er Asha og hendes datter efterhånden mega-mavesure over, at det tager så lang tid at få det sy-projekt ud af deres hus, de er decideret aggressive og da Pooja forsøgte at sige til datteren at hendes mor jo har lært at sy gratis, fandt datteren på, at huset decideret er bygget så stort fordi de regnede med en masse penge fra sy-projektet! Helt ærligt, prøv lige at find på en mere troværdig løgn!

Nå, som jeg sagde til Pooja, så har vi brug for dem, så jeg må betale ekstra indtil byggeriet er færdigt.

Suk suk! Hvorfor er fattige mennesker ikke bare rare og uskyldige?

Et lille efterspil til ovenstående: Asha blev tilbudt de dobbelte i leje i maj og en ny fejekost, så nu er hun glad igen. Pooja har givet alle kvinderne løn ift. Fremmøde – og det var de alle meget glade for. Reglen er, at hvis man er syg eller ens barn er syg, så har man to gratis sygedage pr. måned. Har man andre ting man skal, så er det i orden, men så er det for egen regning. Alle er superglade for den ordning – da den er enkel og tydeligt retfærdig.

Vores stofmand har fået en mail som forhåbentlig er en god blanding af nepalesisk høflighed og dansk ligefremhed omkring vådt stof og pletter – og er blevet bedt om at levere nyt uplettet og tørt stof i de farver der mangler – imens laver kvinderne bare nogle andre fugle – det er skønt at vi har Pooja og Menuka til at støtte os og kvinderne! Al magt til kvinderne J

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s