I skrivende stund er Musahars og Skoleliv i Nepals indkøbsnet på vej til Danmark med kurer, og mit hår har lagt sig pænt ned på hovedet igen efter et mindre drama, der var nær ved at kulsejle vores fantastiske kampagne.
Nettene blev designet af Karen Bagge i januar og syerskerne i Soiya lærte at lave dem i marts hos Pooja, vores dygtige konsulent, inde i Kathmandu.
Alt gik vel, de tre stjerne-syersker Sabitri, Sita og Saraswoti lærte deres kollegaer hjemme på systuen i Soiya at sy nettene. I Kathmandu lovede en ung mand, der er ven af projektet og som var på vej til Danmark, at tage den første portion net med.
Hjemme i Danmark var kampagnen planlagt, fotograf for bl.a. Boligliv Tia Borgsmidt tog nogle superskønne billeder af nettene og de første medier viste dem frem, og fortalte om den gode sag: Når du køber et indkøbsnet, så giver du samtidig en køkkenhave til en mor i Nepal. Altså totalt win-win: Du får en unik brugsgenstand og kvinderne i Nepal får grøntsagsfrø, komposteringskursus og et bambushegn, og på den måske mulighed for at lave en bedre køkkenhave. Sidste uge i april tjekker jeg daligt op med Menuka og Sukumaya, de to piger, der skal sørge for at fragte nettene fra landsbyen og frem til vores unge ven og privat-kurer, om de har styr på det hele og det har de. Den unge mand får nettene og er klar til afgang.
Den morgen nettene skal ankomme vågner jeg til en sms med ordlyden ”undskyld undskyld, de kom ikke med!!” Med de første mange ventende bestillinger og mors dag 10 dage fremme, kunne man nok blive noget hysterisk over den besked!!
Efter at have grublet lidt over sagen, bliver jeg enig med mig selv om, at det måtte være Stofmanden, der simpelthen skulle redde os. For lige at forklare de uindviede, så er Stofmanden ham, der leverer alt det skønne økologiske bomuldsstof og den sjove brændenælde. Det er også ham, der aldrig sender ting til tiden, og som man med mellemrum skal sende produkter med fejl tilbage til. Men det er også ham, der to gange har besøgt systuen og er vældig glad for, at han er lidt med i det projekt OG som absolut har hjertet på rette sted.
Så jeg ringer og forklarer ham sagen. Han er straks 100 % med på, hvad problemet er og hvad vi skal gøre og erklærer, at det skal han nok klare! Klukker endda begejstret ved udsigten til at kunne være redningsmand. Jeg i min ende er på grådens rand af taknemmelighed. Det holder i øvrigt aldrig op med at fascinere mig, at det er top-umuligt at langtidsplanlægge med nepalesere, men at det generelt er langt bedre at komme med akut behov for hjælp.
Efter endnu et tykt antal opringninger til Stofmand og Suku (der stadig har halvdelen af nettene) og et større antal emails, ser det nu ud til at nettene er på vej til Danmark i tre hold, og at de første ankommer onsdag altså med seks dages forsinkelse. Næste sending kommer fredag og den sidste i næste uge. Hurra for de pligtopfyldende mennesker, som har gjort deres bedste for at hjælpe.
Nu håber jeg så bare, at rigtig mange vil købe nettene, og jeg glæder mig til at fortælle om køkkenhaverne her på bloggen.
Musahar 