Så er det tid til lidt flere billeder af vores babytæpper. Dem I ser her er lige blevet lagt op i Musahars webbutik og samtidig er der ved at blive lavet flere, ikke mage til, for tæpperne her er unika, men lige så flotte!
Den største udfordring ved tæpperne har været, at de ikke skal laves af pæne kvadratiske firkanter og pyntes med snorlige symetriske broderier. Næ nej, de skal være uens på den fede måde, men hvordan forklarer man det til dem, som man plejer at sige “det skal være LIGE og se nu efter det sømrum!” til?
KV har forsøgt og Saraswoti, der er “tæppeforkvinde” var med på ideen, men Menuka synes det var svært at forstå og da de skulle i gang med anden omgang tæpper, var Saraswoti ikke på arbejde, fordi hun var uvenner med sin mand! Han har en anden kone også og et lille barn og hende ville han gerne hen og besøge, hvilket Saraswoti (sjovt nok!”!”) ikke synes var en god ide og så kørte skænderierne og Saraswoti var ked af det og ville ikke være der mere. “Kom nu”, sagde Menuka “det er da bedre at gå på arbejde, tjene sine egne penge og være sammen med sine veninder” og det gjorde Saraswoti så til sidst – puha vi har ondt af hende, men er glade for, at vi trods alt er med til at give hende økonomisk selvstændighed.
Her kommer en række tæppebilleder fra vores besøg i Soiya i november. Det skal lige siges, at der er borde indenfor, men syerskerne arbejder helst nede ved jorden, med plastiksandalerne pænt parkeret ved kanten:)
Wauv…hvor ser de fine ud…ville ønske jeg sad i teamet på en varm strand og legede med farvede firkanter….;-)
I don’t understand a word, but these pictures are “heart wearming”. I liked the blankets before, but now they have a story.