Inden jeg går i gang med historien om stoffet og mønsteret er jeg nød til at præsenter jer for vores nye Peeka Boo Black:
I kan nok gætte hvilken en det er 🙂
Nå, men det var historien om stoffet og mønsteret…
Vores stof er meget dyrt, særligt den fantastiske brændenælde stiger hele tiden. Derfor er vi meget opmærksomme på, at stoffet skal bruges helt op. Det betyder blandt andet, at det ikke er lige meget, hvordan ting vendes på stoffet (altså udover helt almindelig hensyntagen til trådretningen!)
Lørdag morgen i sidste uge slog det ned i mig, at jeg vidst ikke havde fået fortalt damerne og Menuka, at huspude-mønsteret skal vendes sådan, at spidsen af taget rør den næste spids – er I med på hvad jeg mener?
Så jeg ringede og gav mig til at forklare “When the ladies place the pattern on the fabric….”
Jeg brugte 20 minutter i telefonen på at forklare, hvordan mønsteret skulle placeres, så der fremkommer en række firkanter mellem stykkerne, som vi kan bruge til andre formål (bare vent og se:)
“Ja ja mam”, siger Menuka i den anden ende (har fuldstændig vænnet mig til denne lidt koloniale tiltaleform J)
Den slags forsikringer er desværre ikke en garanti for noget, har jeg lært, så jeg insisterede: “Gentag lige hvad jeg sagde”
”ja altså først laver man en trekant til taget og så resten” sagde hun lidt tøvende.
Noooo, kom det lidt træt fra madam nordfalk i den anden ende, hvorefter hele seancen startede forfra: ”altså when you place the pattern on the fabric….”
Jeg havde samtidig sendt hende et billede af nogle færdige huspuder, der var placeret korrekt, tag mod tag. Så da vi endelig var blevet enige om, at vi ikke ku forstå hinanden og at jeg måtte ringe til Pooja i Kathmandu og forklare det hele for hende, bad jeg Menuka chekke sin mail.
Få minutter efter fik jeg en mail tilbage: ”kan du ikke sende et billede af de blå huse?”, godt hun var helt i Nepal og ikke ku’ se mig stå op hoppe op og ned mens jeg råbte ”det er sgu da lige meget, hvad farve de har!!”
Heldigvis fik jeg omgående fat i Pooja, der beroligede mig: Hun og KV havde forklaret damerne, hvordan mønsteret sku vendes….følte mig jo så lidt dum, indtil jeg talte med Menuka et par dage senere og hun ku meddele mig at nej, de søde damer havde ikke lagt mønsteret tag til tag, før de fik min besked…så godt jeg brugte tid og energi på sagen.
Kære læsere, beklager den langstrakte forklaring! Men det illustrerer ret godt tror jeg, hvor meget samarbejde og tålmodighed der skal til, for at distance-styre en systue i Nepal 🙂 Rigtig god weekend og husk nu at gå ind og kik nærmere på den der nye Peeka Boo Bird.
Musahar 