Farvel og tak for denne gang

Vi er nået ind i slutspurten her på 4. dagen, hvor vi både skal nå at gøre alting færdigt, holde et møde om fremtiden og så ellers køre hele den lange vej tilbage til Kathmandu.

Vejret i november er mildt og solrigt, så damerne foretrækker at sidde udenfor

I går aftes var vi på besøg hos Menuka, hvis mor er rasende over at vi ikke har sovet hos dem! ”Det bliver over mit lig” , har KV sagt inden vi tog afsted…der er nemlig ikke så rent hos Menuka….Det har nu også vist sig, at teltet på alle måder er en go løsning, Menuka bor fx ikke lige ved landsbyen og det er ret svært at få hendes mor til at forstå, at det er for sent at spise mad kl. 9, når man skal være på arbejde 30 mins gang derfra – kl. 9!

Men det er under alle omstændigheder superhyggeligt at besøge familien, hvor der altid bliver grinet og pjattet meget. Denne gang griner vi blandt andet af alle de mange friere Menuka skal vælge imellem, men bliver alvorlige da Menuka skal fortælle om ulykken, hvor en ung mand påkørte hende på motorcykel med vilje og døde, da de begge væltede. Menuka har haft mareridt hver nat i meget lang tid og var samtidig skrækslagen for at blive hevet i retten af mandens familie. Det kan man nemlig godt komme selvom man er uskyldig! Hvis den afdødes familie forlanger det.

Det er heldigvis ikke sket og Menuka har endda på bedste moderne psykolog-vis været i kontakt med mandens enke, der nu er alene med en søn på 4 år. Først troede hun, at Menuka var mandens elskerinde..!

Siden sidst har Menuka og hendes bror bygget ud og malet familiens hus så det stråler i flere farver end Palads teater i København – selvom nepalesere generelt er glade for at give den gas med husets farve, er det her ret specielt J (kan desværre ikke finde de billeder jeg er sikker på, at jeg tog af det! dem må I få senere)

Fantastiske t-shirts

Der er 4 damer som syr t-shirts og de er alle vildt flotte. KV er allermest begejstret for er Sanghitas. Sanghita har ikke været med fra starten, men kom ind fordi hendes søster Devaki løb bort med sin kæreste, så hun kan ikke sy, men altså tilgengæld brodere helt fantastisk og også med stor fantasi.

Radha syr

Rada syr t-shirt

Den sidste del af oprydningen byder på en kasse med lærematerialer. Arati, en af de dygtige unge piger, bruger gamle stofstykker til at undervise med, når der mangler arbejde til vores uld-hold. Der er små fine navneskilte på mange af tingene skrevet med devanagari tegnJ

Undervisningsmaterialer

De nye babytæpperne er også godt på vej, her i opløbet sidder flere fra broderigruppen og hjælper til. Det er generelt sådan at folk hjælper hinanden, ligesom der altid er villige hænder, når en baby skal passes lidt.

Arati, Asha, Sabitri, Saraswoti og Maya omkring et af de nye tæpper

KV instruerer og Pooja oversætter

En ting vi har undret os en del over er, at der ofte bliver sagt at den og den har ”typhoid” eller ”neumonea” også babyerne….? Det lyder lidt mærkeligt i vores ører, da begge dele jo er alvorlige sygdomme og vi i flere tilfælde har set den pågældende, som godt nok har haft feber meen helt klart ikke har været død-syg. Er det mon den lokale læge, der blæser ufarlige virus op, for at få flere penge i kassen? Det kunne under alle omstændigheder være meget interessant, hvis nogen en dag kunne tænke sig at lave et ”health assistment” i landsbyen.

Mens Asha, Saraswoti, Radha og co. Lægger sidste hånd på tæpperne kikker de andre i Bo Bedre, hvad mon de tænker når de ser det! Det er jo så fuldstændig ufattelig anderledes end deres hverdag. Det er også en af grundene til, at vi gerne vil søge Danida om penge til fx udveksling – så nogle af damerne kan se den verden tæpperne og puderne skal indgå i.

Så blir der læst Bo Bedre

Så blir der læst Bo Bedre

Der bliver også kikket presseklip

Klassiske husgeråd

Klassiske nepalesiske køkkenting: En kværn til chili, et par skåle og et fiskenet. Ret langt fra dansk køkkenindretning

En NGO på vej
Det sidste punkt på programmet er et møde om fremtiden. For at kunne søge penge til støtte fra Danida, skal vores damer slutte sig sammen i en NGO. Det er lidt bagvendt: Vi har allerede postet en masse penge i projektet her for at få systuen op at stå. Det som nu er nødvendigt er penge til at opbygge gruppens kapacitet på alle andre områder – jeg nævner i flæng: Engelsk, bogføring, markedsføring, computer-kendskab, viden om design…Men for at søge penge til disse ting, skal man være en NGO, som jo strengt taget skal have nogle af de ovennævnte kundskaber for at fungere…. (jokum og spanden!).
Så er der møde!

Selve mødet forløber lidt som et overraskelsesangreb. Vi har på forhånd besluttet, at vi vil pege på de yngre kvinder som NGOens bestyrelse. Mest fordi flere af dem har lidt skolegang som der kan bygges videre på og så fordi vi gerne vil give dem et skub fremad. For at undgå en masse magtkampe og sure miner fra de lidt ældre damer, fremlægger vi det som et behov, at det er yngre kvinder som er i bestyrelsen, til gengæld skal alle arbejdsgrupper repræsenteres. I uldgruppen er der ingen som har gået i skole, så de vælger Butuli til bestyrelsen ”vi skal nok hjælpe dig”, siger Renu bramfrit og alle ler! Så er den hjemme og vi får samtidig slået fast: Der er faktisk kun 5 kvinder i vores gruppe ud af 23, der har gået i skole til 5. klasse!

Så er klokken blevet 16.30, alle får et kram før vi kaster os ind i bilen så vores cowboychauffør kan ræse afsted tilbage mod byen. I Kathmandu har Annette Tingstrup fra Tings lounge hotel været så rar at hjælpe os med at finde et godt hotel, når de nu til vores skuffelse ikke selv har plads – vi har ellers meget lyst til deres skønne sted efter 4 dage med telt og ris.

Vi når Kathmandu kl. 1.30 om natten og må så lige stå og vente 15 min ekstra mens portieren vægger ham, der har nøglen til værelset! Det er ikke let og det viser sig da også, da han endelig dukker op, at han har fået en lille tår over tørsten…

Næste morgen flygter vi hen på Tings og flyder i deres lounge mens vi nyder kaffe og yoghurt med müsli. Visakortet virker på mystisk vis igen…men man undres ikke rigtigt…ikke i Nepal.

Kaffe og müsli på Tings lounge i Kathmandu

Sidste stop på rejsen er en tur i Dhukuti en af Kathmandus fine FairTrade butikker og et kort møde med stofmanden – så er vi klar til at vende næsen hjem til Danmark og vores nye webbutik. Med os har vi blandt andet de fine t-shirt og et par nye puder, som kan ses i butikken en af de nærmeste dage!

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s