Først og fremmest så vil jeg gerne starte dagens indlæg med at sige velkommen til vores nye web-butik
Den er netop åbnet i dag og vi er meget stolte over at byde jer indenfor. Vi åber den vil blive et sted I husker, når I skal have nyt til sofaen, børneværelset og så videre og selvfølgelig til gaver:) Skriver man sig på nyhedsbrevet får man ekstra tilbud og en lille historie med på vejen.
Butuli bygger hus
systuen set fra siden. Butulis hus er det lige fremme.
Lige ved siden af systuen ligger Butuli Musahars lille faldeværdige hus. Da vi startede vores 3. dag lagde jeg mærke til, at der lå en masse mursten bag huset. “Hvis er det?” spurgte jeg og Butuli fortalte stolt, at det er til deres nye hus. Den ældste søn skal giftes, så derfor har han, Butulis mand og Butuli sparret sammen til et nyt hus. Murstens huse står højt på ønskelisten hos alle i landsbyen, lidt synd for deres lerhuse er meget smukke, hvis de da ellers er velholdte, men for kvinderne symboliserer de fattigdom og er noget man bare skal ud af, hvis man kan.
Tyveri af 6 kg plastikposer
I dag tager Luna og jeg ind til den nærmeste større by Butwal for at købe ting vi mangler. Blandt andet er der ikke flere plastikposer til puderne og der mangler også opbevaringskasser.
Det tager en del tid at finde ud af, at de poser Menuka plejer at købe ikke er til at få i dag! Luna og jeg er inde i rigtig mange pose-butikker før vi giver op og køber 6 kg af den næst-bedste størrelse. Bagefter går vi ind til en kasse-butik og køber kasser.
Sådan ser der ud i Butwal
Vores chauffør kan ikke finde butikken, så Luna går ud og leder efter ham, men jeg dasker rundt og tager billeder. Da jeg kikker hen på stedet hvor posen med poser stod – er den væk! Først tror jeg Luna har taget dem, men det har hun ikke…efter lidt tids søgen må vi konkluderet at nogen har stjålet vores poser for næsen af os:( Jeg har aldrig fået noget stjålet i Nepal før, så jeg er ret overrasket – og sur! Har nemlig samtidig problemer med Visakort, der helt sikkert ikke kan fixes her på landet, men som helt sikkert vil tage rigtig lang tid, hvis man prøver….Vi må altså bare købe en lille portion poser og vende hjem til KV og damerne i Soiya – æv.
Asha vores symaskine reperatør
En rigtig dejligt ting er, at alle sy-maskinerne virker. I starten blev de med jævne mellemrum sendt til Butwal for at blive repareret for det ene og det andet mindre problem, men i løbet af de to år der er gået siden vi købte maskinerne har Asha lært at reparere det meste selv. Det er jo bare skønt med initiativ og igen det skjulte talent, der viser sig på så mange måder i landsbyen.
Mandag kommer sidste afsnit af historien om vores rejse til Soiya, masser af billeder af damer der syr tæpper og t-shirts i stor hast for at nå at blive færdige før vi skal køre til Kathmandu.
Musahar 