lidt af den kønne udsigt på vej mod syd-vest
Allerførst: Skønt at så mange har tilmeldt sig vores nyhedsbrev:) Skulle der være flere som kunne tænke sig at få gode tilbud og herlige historier på den måde, så husk at melde dig til herovre i højre side.
Og så til vores besøg i Soiya:
Efter en hektisk dag i Katmandu, med et interessant møde på ambassaden, et smut ud til Boudanath-stupaen og besøg hos vores Stofmand, er vi i fuld fart på vej mod Soiya. Vores sædvanlige chauffør blev i sidste øjeblik skiftet ud med en ægte landevejscowboy som nu ræser ned af bjergene med masser af hasarderede overhalinger og hurtige hjørner. Men vi er glade – for vi vil jo gerne frem i en fart. Med os har vi både Pooja, der skal være tolk og Luna, min kollega og ven fra Danmark, som skal tage billeder.
Damernes første reaktion da vi stiger ud er: ”Karen vi ku ikke kende dig!” KVs korte hår og solbriller har åbenbart ændret hende en del. Kort efter har vi fået tikka i panden og en fin blomsterkrans og kan gå i gang med vores lange program.
Som sædvanlig er det en kunst i starten at få alle i gang, så der ikke er nogen som bare sidder. Typisk er uldgruppen arbejdsløse længe på sådan en dag, da deres arbejde kommer sidst. I dag bliver de sat til at sætte snor og sikkerhedsnåle på hang-tags. 1 time senere lyder det: Nu er der ikke flere sikkerhedsnåle. ”Åh nej” tænker vi og kikker os rundt. Stofmanden har sendt temmelig mange sikkerhedsnåle for ikke så længe siden. Da vi ser den enorme bunke hang-tags som er lavet færdige med snor og nål, kan vi se hvorfor: De er bare hurtige og har allerede lavet temmelig mange!
1-2-3 så var der hang-tags!
Det er første gang KV ser systuen og selvom vi er enige om et den er fin, så er den også tydeligt fyldt til bristepunktet, 10 symaskiner, tre klippeborde og en kæmpe reol med plads til 24 store metalkasser på bare 28 m2. I dagens anledning er der nogen som endelig har fuldt adskillige henstillinger og lavet herlige spraglede dækkener til symaskinerne. Det er nogle gamle testslanger, som ved et uheld blev lavet i kunststof og som nu er klippet op og genbrugt. Herligt J Det er Sabitri den rare dame som har fået ideen.
KV går i gang med at ordne og systematisere og må ret hurtigt konstatere, at vi har MEGET broderigarn. Alt bliver noteret ned af Maya, der er ansvarlig for broderigruppen, hun har Ranchana sin svigerdatter til hjælp, fordi hun som en af de få har gået i skole til 8. Klasse.
Ranchana, en af de piger som har gået i skole, noterer broderi-garn ned
Siden sidst har to af de unge svigerdøtre fået en baby. De er med noget af tiden og har ellers bedstemødre og andre behjertede sjæle, der gerne slæber dem rundt.
Asha - en stolt farmor
Nirmala med sin lille søn
Sitas mand Narayan er tilbage, hans nye kone er rejst til Golfen for at arbejde, så nu kan Sita pludselig godt bruges. Helst vil hun til Kathmandu og arbejde der, men det kan ikke lade sig gøre, så længe manden er der.
Dagen slutter udenfor Sitas lille lerhus, hvor chaufføren og Narayan har slået vores telt op. Vi har taget grøntsager og ris med og Sita laver mad til os. Sita har ikke stole, så vi har plastikskamler med fra systuen. Ris, tomat og grønsagsstuvning smager herligt. Det er stærkt, selvom Luna, der er med som fotograf, har fjernet 5 af de 8 chilier, Sita ville have kommet i.
KV og Sita laver mad
Alt hvad vi gør bliver ivrigt overværet af Renu, Sitas søde sjove nabo, der kom hjem fra Golfen midt i vores indledende anstrengelser med systuen. Hendes søster Phoolmati, hvis mand er død, opholder sig nu mest sammen med Renu og hendes familie…Det ser ud som om de to har det godt sammen:)
Søstrene Renu og Phoolmati
Der kommer mere om vores dage i Soiya her på bloggen i morgen – god nat
Musahar 