sort magi og nye puder

Så har Pooja, vores underviser og kvalitetskonsulent været en uge i Soiya for at introducere de nye ting til efterårets kollektion. Det er gået fint og alle har arbejdet hårdt på at sy deres livs første kaffehætter med fyld fra Danmark! Det er simpelthen ikke muligt at få ordentligt fyld i Nepal, så vi har fået en ven til at tage en masse med. Brugte støvsugeren, da luften skulle suges ud – piece of cake at få luft ud og piece of shit at få det til at blive ude…men nu er første del ankommet til Soiya. Og hætterne er så søde, jeg glæder mig allerede til at få en til min stempelkande:)
Sort magi
Sita, hvis voldelige mand er vendt tilbage, vil stadig flytte til Kathmandu, men det bliver efter den store højtid Dashain, som hun, som de fleste kvinder i Nepal skal tilbringe med sin egen familie (far og brødre).
“Han prøver at påvirke hende med sort magi, til at komme tilbage til ham”, forklarede Pooja mig i telefonen. “Tror du på den slags?”, var mit forbløffede svar, Pooja har en master i commerce og diverse overbygninger i psykologi og har boet i england i 5 år, og så er hun et menneske der er solidt plantet, så det havde jeg ikke lige ventet. “Jeg ved det ikke”, var svaret…tja…
Poojas mor kender en skoleinspektør, der gerne vil tage Sitas datter ind, man kan ellers ikke sådan skifte skole udenfor skoleåret, ikke så flexibelt…
Pooja vil skaffe Sita et sted at bo og finde nogle sponsorer til Anjalis skolepenge. Det er en kostskole og koster den fyrstelige sum af 280 kr om måneden. Både hun selv og jeg giver et tilskud også til en børnehave til lillebror Asik.
Det med kostskolen har Pooja og jeg talt med om, jeg synes grundlæggende det er ondskab at anbringe en lille pige på 7 år, hvis far lige er skredet med en anden kvinde, og som lige er flyttet fra en lerhytte på landet og ind til en storby, på en kostskole. Men Poojas pointe om, at Anjali her kan få en uddannelse og dermed en bedre fremtid end hendes mor (der blev gift som 13 årig) den køber jeg også. I et af verdens fattigste lande er man nød til at være realist.
Anklaget for at være kørt ned
Menuka, vores søde unge koordinator, har været involveret i en ulykke, hun blev kørt ned med vilje af en fulderik og da fulderikken faldt af sin motorcykel og døde af sine kvæstelser (ingen hjelm) har hun nu udsigt til at skulle betale for noget af hans hospitals-regning og hans familie kan sagsøge hende.
Jeg er chokeret over at det kan være sandt og synes det er superdiskriminerende og rystende at en ung pige skal tilbringe flere nætter i detentionen og gå med trusler om store erstatningskrav over hovedet, når hun faktisk blev angrebet! Har fundet en advokat i en kvindeorganisation, som måske kan hjælpe, men det er faktisk sådan loven er.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s