Farvel for denne gang

Så sidder jeg i lufthavnen i Istanbul og drikker go’ kaffe, mens jeg forsøger at evaluere den forgangne uge. I mine ører skinner et par fine øreringe med blå perler – en gave fra Devaki Musahar, en af vores broderipiger, de minder mig om, at den største forandring denne gang er, at kvinderne har fået mere selvværd. Deres arbejde er fint, så nu er udfordringen at sælge puder nok, til at vi kan give dem mere at lave og at have stof nok til at bakke dette op.

Jeg håber, vi kan spare lidt på Poojas besøg, for det er en dyr affære. Omvendt så har hendes overblik og støtte, været helt uundværlig indtil nu. Hendes planer er at søge til udlandet og læse videre, og på halvlangt sigt, tror jeg ikke vi får problemer med at klare os uden hende. Til gengæld så håber jeg, at vi kan beholde Menuka længe, måske fast. Først og fremmest fordi vi ikke selv kan kommunikere med kvinderne, men også fordi Menuka kan brug en computer, lave et regnskab osv.OG allervigtigst er et ærligt og dedikeret menneske – godt den slags findes!

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s