Et meget varmt besøg i Soiya

Så er jeg tilbage i Nepal bevæbnet med 1 stk kvalitetskonsulent og tolk (Pooja) og en masse positiv energi og ideer. Jeg har været lidt i tvivl om min fysisk tilstedeværelse er absolut nødvendig lige nu, men min mave siger mig, at projektet har godt at et besøg OG da den politiske situation ser ud som et hurtigt arriverende uvejr, så kunne et besøg også meget hurtigt blive umuligt.

Alle var glade og smilende da vi kom til landsbyen. De har lavet testfugle et stykke tid, fordi vi har manglet stof og det skulle jo ikke forhindre dem i at øve sig, så vi har fået en masse glade kulørte fugle i lokalt billigt bomuld med rester inden. De er faktisk superflotte så alle damerne skal have en hver.

Kvalitets(selv)kontrol
Efter et kort møde, hvor vi viste billeder fra Urban Living, så damerne kan se, hvor puderne bliver solgt (stor jubel), blev alle delt i grupper og sat til at sortere de rigtige fugle, de havde liggende i gode og dårlige, det var de faktisk forbavsende gode til og jeg er helt sikker på, de lærte mere af det, end når jeg gør det for dem sammen med Pooja J

Dansk slik og billeder fra Urban Livingbroderigruppen vurderer "little bird"

Nye ansigter
Maya, en af vores dygtige broderidamer, s søn er blevet gift, så hendes nye svigerdatter, Rachana vil gerne deltage. Det samme gælder Gyanu, en kvinde som har været to år i Saudi Arabien og Renu, som også har været i Saudi. Også Shanti har meldt sig, da hendes handicappede søn er død, for en uge siden. Hun er selvfølgelig knust men selvom det er barskt og selvom det er så underligt at han ikke er der, så kan Shanti nu få det bare smule bedre.

Sabitri underviser Kaushila, Radha, Devaki og Ranchana i at brodere

Vi har alt i alt fire nye kvinder, som vi vil forsøge at lære at brodere, kan de ikke det, må de vente til vi får tid til et sykursus mere.

Arbejdsløs ægtemand
Sitas mand har været arbejdsløs i en periode og nu har han fået arbejde i nærheden af sine forældre. Sita er dødtræt af ham (det var  hende der blev slået bevidstløs for et par måneder siden) så hun er vidst godt tilfreds med, at han ikke er hjemme hver dag og nu er hun jo heller ikke afhængig af om han kommer hjem med penge eller ej – det er virkelig noget som gør mig glad!

Pooja laver mad bag Sitas hus. Sita fik mange formanende ord med på vejen om at huske grønne-grøntsager til sine børn

systue på vej

Arbejdsgruppen på kanten af fundamentet, som man i Nepal lægger ovenpå jorden

Mændene er gået i gang med at bygge systuen og vi har snakket med dem om, hvordan det skal foregå. Det er absolut en af de helt store gevinster ved dette besøg, at stå ansigt til ansigt med dem. I sidste uge strejkede de tre dage, fordi de ville have en pumpe. Først troede vi, det var til drikkevand og synes de var ret latterlige, da der jo er vand i den lokale brønd. Men det viste sig, at det er, fordi de skal bruge vand til byggeriet fra floden – til det skal man faktisk bruge en pumpe! Vi havde også selv et par stykker, da vi boede i Kathmandu.

Den meget omdiskuterede pumpe halv nede i bækken bag landsbyen

Nå, men jeg fik da sagt, at en anden gang skal de altså ikke gå i strejke, før vi har talt sammen. Det er så også blevet lettere at få kontakt med hinanden, for Menuka, vores lokale kontaktperson har nu lånt Jacobs gamle Nokia som kan sende billige emails – hurra hurra!

Når en skruetrækker får alt til at ende i drama
I dag gik vi så i gang med regnbuefugle, mens de nye damer fik billigt stof til at brodere på. Dagen startede med et kæmpeskænderi over en skruetrækker. Pludselig skreg og råbte Mangali og Maya af hinanden. De er ellers begge søde og rolige mennesker så det var ret voldsomt. Hold kæft hvor ka de skændes! Pooja siger at de er meget hurtige til at kalde hinanden ”bitch” og det der er værre.

Det viste sig at handle om en skruetrækker. Maya bad Mangali hente den og da hun ikke kunne finde den, beskyldte hun Mangalis arbejdsgruppe for altid at smide ting væk. Ok hvor småt kan det lige blive? Nå, men de andre gik bare i gang så til sidst kølede de af begge to.

Sytræning for dalitter
Senere havde vi en snak med Aarati, en af de unge piger, som pludselig ville til sytræning her i VDCen (kommunen). Det viste sig, at det ville de egentlig helst ikke, men de havde følt sig presset og så var det jo også godt at lære mere syning. Kurset kostede 50 rupees om måneden og der var 5 maskiner til 30 kvinder. Det endte med at jeg foreslog, at vi laver et tøj-sykursus om aftenen, når vores nye hus er færdigt. Det synes alle var en god ide og pigerne droppede deres kursusplaner. Meget godt eksempel på, at det med at tage til Nepal og monitorere er temmelig vigtigt…

Aarati fører protokol over fremmødet - en af grundende til, at vi ærgrede os meget over, at hun ville forlade os i hele tre måneder

Løn
Herudover fik jeg aftalt løn med Menuka. Hun bliver på skolen, men skal arbejde ca. 1/3 af dagen for sy-projektet i snit. Jeg betaler så til gengæld en vikar i hendes fravær. Men lige nu starter skolen kl. 6 om morgenen,  og hun er færdig kl. 11, så hun kan bare komme her bagefter. Jeg synes stadig, hun er fantastisk, selvom hun absolut kan være irriterende. Hun kan også rigtig godt lide Pooja og ringer til hende hver gang hun er i tvivl om noget.

Shanti - ny på uldholdet

Tik bah!
Inden vi sluttede af, fik vi også diskuteret stofkvalitet. Sidste gang Stofmanden sendte var der en del stof der var vådt og både Pooja og Menuka forsøgte at sige til ham, at det ikke var godt. Men manden ville ikke lytte! Nu tog jeg så og rullede alt stof ud sammen med et par af kvinderne og sammen afgjorde vi så, hvad der var godt og ikke godt.

Det helt store hit var, at det blev gjort på tharu, det sprog de fleste af dem taler hjemme ”tik bah” er ”godt” og nai tik bah” er ”dårligt”, når jeg sagde det udløste det hver gang begejstret latter. Men udover at vi havde det sjovt, var det også tydeligt, at de sagtens kan se, om stof er pænt eller ej. Også for Menuka og Pooja var det vigtigt, så det endte med at blive en af turens vigtigste øjeblikke, fordi vi fik en fælles forståelse af, hvornår stof er i orden og hvornår det skal retur.

Laxmi fra en af sygrupperne gør arbejdsbordet rent

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s