Sjette undervisningsdag: Jeg kører i bazaren sammen med Devanti efter flere baljer og endnu en metalkasse og lys til syrummet. Vi køber også en ”vifte” til loftet, for lige om lidt bliver her rigtig varmt – som i 44 grader!
Devanti udpeger deres gamle hjem fra vejen. ”Det var ikke godt at bo hos den Zamindar”, siger hun, ”vi skulle altid arbejde”. Sabitri fortalte også historien om deres liv som gældsslaver i går. ” Vi fik kun ris i løn og så kom vi i gæld til ham, når vi skulle have medicin og andre ting som koster penge” sagde hun. Hun nævnte også, at der sjældent er arbejde at få i området her. Folk har ikke råd til at betale de 150 rupees daglønnen er steget til. Det er Radio lumbini, MS lokale partner, som har hjulpet dem med at få mere i løn og som sædvanlig i udviklingssammenhænge er resultatet lidt blandet…Men på den anden side måske er det ikke en specifik udviklingsdiskussion, det samme argument bruges jo af højrefløjen i Danmark: Sæt lønnen ned og få flere i arbejde!
Da jeg kommer tilbage til landsbyen, står der bogstavelig talt røg ud af KVs ører. Bishnu Kumal, som er i ”Mave gruppen” har kastet sig ud i at sy hele kroppen sammen, selvom det ikke er hendes job, mens en anden er ved at flå to stykker brændenældestof fra hinanden uden den store forsigtighed ”DET TRÆVLER” får hun at vide. Det er helt tydeligt broderigruppen, som fungerer bedst, men de har også det mest ensartede job, alle andre skal både klippe og sy.
KV hjælper kvinderne i broderigruppen
Endelig er de første fugle klar til fyldning. Ansigerne er SÅ fine! Desværre viser det sig at det er Goma, læreren, som har syet dem, fordi Laxmi som skulle gøre det ikke turde. Så nu træner Laxmi på resterne. Brændenælde er ret anderledes at sy.
Nisa, den ene halvdel af landsbyens eneste kærlighedsægteskab, syr de første puder sammen
