Stof i massevis

Menuka har skrevet og spurgt om de kan få  60000 til 80000 rupees til stof (4000 – 5000 kr). Meget vildt beløb og mere end alle symaskinerne til sammen. Først troede jeg, at jeg havde læst forkert, men når man regner efter så er det ca. 3 kr pr kvinde pr. dag. Så det er jo egentlig ikke så slemt. Forsøger at finde ud af hvad andre har gjort…udover pengene i sig selv er det også lidt problematisk at skulle sende penge. Det koster ret meget at sende til Nepal…

Et forsøg på at fotografere landsbyen Soiya, ret svært da landsbyen er lang og smal.

Og så er jeg blevet ophøjet til guddommelig! Menuka skrev, at folk tilbeder guderne, men at hun synes, at jeg er som en gud fordi jeg hjælper dem som er fattige og det har inspireret hende meget til selv at gøre noget. Det med det gudelige må være en nepalesisk talemåde, for Suku, Mayas store datter brugte lidt samme formulering da hun sendte budget-filer her for nyligt.

Lige meget hvad, så er det en fornøjelse at arbejde sammen med en kvinde, der faktisk virker som om hun tænker på andre end sig selv og sin pengepung. Jeg havde en del bøvl med den unge mand, jeg først havde udset mig som kommunikatør og som absolut mente hele projektet var sat iværk for at skaffe ham en ny computer og andre gode sager 😦

Skænderier revisited

Det lader til at skænderierne er ophørt, efter at Menuka har holdt møde med kvinderne. Sikkert ikke en permanent situation, men en lettelse lige nu at det kan lade sig gøre.

Shanti Mushar, med den handicappede dreng er pludselig inde i varmen. Hun er tilsyneladende den eneste som ikke kommer hver dag, men hun kommer fast, og hvis hun kan komme bare 50% af tiden så er det da superfint. Især i betragtning af, at ingen inklusivt hende selv mente det kunne lade sig gøre at deltage.

Butuli Musahar, mor til fire børn og så tynd som en tændstik. En af dem som har mest brug for et bedre liv.

Advertisement