På jagt efter en sy-underviser

Om vi kunne finde en kvalificeret sytræner, det var noget af det jeg, hjemme i Danmark, virkelig havde ligget vågen over. Men da det kom til stykket, så kom de nærmest myldrende!

Soiya-kvinderne havde selv en kandidat og Menuka, vores unge kommunikatør, kom slæbende med endnu et par stykker. Det sværeste var faktisk at holde rede på, hvem der nu var hvem i forhold til, hvad vi havde aftalt.

Blev absolut ikke lettere af, at Menukas engelskkundskaber ikke rækker til forskellen på nutid og datid….(“var det hende du havde talt om i går?” Er fx. en fuldstændig uforståelig sætning). Vi var ret grundige med at interviewe og teste den unge kvinde Soiya-kvinderne selv havde fundet. Hun boede i en nærliggende landsby, er selv dalit og rigtig dygtig til at sy, dog havde hun aldrig undervist andre…OG hun havde et lille barn hun også skulle sørge for.

Karen Vibeke, Sukumaya og Kalpana

KV interviewer og Suku oversætter, det gik forrygende

Bankkonto og besøg i nabodistriktet

Efter et par uventede ekstra-kandidater fik vi sendt Menuka og de tre valgte ledere af kvindegruppen afsted for at lave en bankkonto og drog så til nabodistriktet for at mødeGoma Regmi, enke og sylærer gennem flere år.

Vi havde Bishnu Kumal med som repræsentant for kvinderne i Soiya og fik følgeskab af Bishnu Paudels bror Amit. Bishnu Paudel kender jeg fra min tid hos MS, hvor han arbejdede for en af de lokale partnere. Nu er han studerende i Danmark som jeg kender fra min tid hos MS og som nu bor i Danmark og havde så  helt tilfældig denne her svigerinde, der underviser i at sy!

Amit lagde naturligvis ud med at lege tolk på ægte superirriterende nepalesisk mandefacon. Velmenende men ikke særlig brugbart at holde interview med suflør til den, man skal interviewe, især ikke når man har medbragt egen tolk, der bare er suveræn. Heldigvis tog han det pænt, da vi bad ham overlade arbejdet til os fire kvinder.

Goma og Bishnu

Goma ved sin symaskine - det var en Usha

Vi kunne hurtigt se, at Goma ville være den helt rigtige og da hun havde givet os et bud på hvad hun skulle have for tre måneders undervisning og logi i landsbyen drog vi hen på den lokale cafe for at drikke the og votere.

Heldigvis var Bishnu enig i, at Goma var det rette valg. Indehaverne af cafeen fulgte også ret godt med og begyndte faktisk at foreslå endnu en syunderviser! Men her synes vi så efterhånden vi havde nok🙂

Tilbage hos Goma fik vi forhandlet færdig og gav hinanden hånden på aftalen. Så var den i skabet! Hurra hurra.

Bishnu ved Gomas maskine

En glad Bishnu - efter afsluttede forhandlinger

Det skal være en Usha

Næste punkt var symaskiner. Goma anbefalede det indiske mærke Usha og vi drog afsted til Butwal for at se hvad vi ku skaffe 10 af dem til. Viste sig (naturligvis) at der er lukket i stort set alle forretninger i Butwal om mandagen (det var selvfølgelig mandag…), så vi måtte vende tilbage til landsbyen med uforrettet sag.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s